Untitled

Kapitel 10. Når hverdagspraksis udfordres
teret af mig. Dele af denne diskussion indgår også i fortællingerne. Hver fortælling består
af en indledning, en midte med såvel observationer som deltagernes fortællinger, samt til
sidste en afrunding. Hver fortælling analyseres samlet i forhold til plottet og der inddrages
nogle teoretiske overvejelser.(mimesis 3)
10.2. Vanskelige patientforløb og mysterier.
Meget af hverdagen i en sygehusafdeling er som beskrevet, præget af en selvfølgelig
hverdagslogik og mange praktiske handlinger følger et mønster, som er kendt og ikke
giver anledning til megen diskussion. Men ind i mellem dukker der problemstillinger op
som bryder med denne selvfølgelighed. Det er hændelser, som bliver til et særligt punkt
på lægekonferencerne, eller der bliver fortalt mange små historier om hændelserne på
stuegang eller blandt plejepersonalet. Ofte handlede det om patienter, som havde et
længere indlæggelsesforløb end de fleste andre patienter, og ofte var der en psykisk pro-
blematik oven i den somatiske sygdomshypotese. Det var eventuelt vanskeligt at stille en
præcis diagnose og enkelte situationer handlede om, at patienterne nægtede udredning
eller behandling. Det var begivenheder, som antalsmæssigt udgjorde et mindretal i for-
hold til de indlagte patienter, på den anden side var det begivenheder, som krævede
mange ressourcer.
Når hændelser bliver til begivenheder skyldes det, at ”de tillægges betydning i kraft af
deres indhold, som er kulturelt signifikant” mener Helle Ploug Hansen(1995:23) Hverda-
gen rummer mange hændelser, som ikke får nogen særlig opmærksomhed, fordi de for-
løber som forventet. Visse begivenheder har en særlig betydning, og kan pege på særli-
ge faglige interesser eller handler om det uforståelige, som ofte er anledning til at perso-
ner og fællesskaber begynder at fortælle historier.( Hastrup1988, Bruner1999) Flere or-
ganisationsforskere peger også på, at særlige situationer rummer et læringspotentia-
le.(Weick & Westley 1999; Roth 1999)
Det ser ud til, at lægernes interesser og analysemønstre i forhold til disse begivenheder
er meget forskellige fra sygeplejerskernes interesser og mønstre. Lægerne kaldte patient-
forløb, som fik karakter af begivenheder, for ”mysterier” eller ”nødder” og betragtede det
som noget af det spændende ved lægearbejdet, at finde frem til en præcis diagnose i et
lidt uafklaret patientforløb, eller blive i stand til at reducere symptomerne eller helbrede
patienten. Plejepersonalet var også meget engagerede i at løse de samme ” mysterier”,
som lægerne var optaget af, men det som de især talte meget om i hverdagen og gjorde
til begivenheder, kaldte de for ”vanskelige patientforløb”. Det var ofte patientforløb, som
278
278