DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Anslagspunktet for håndbevægelsen er i det øjeblik Bo siger ”the ve the keypoints”; om han
derved med kuglepennen peger på nogle præcise tal, der er fælles defineret som ”keypoints”, eller
han blot rammer papiret et tilfældigt sted, er ikke til at sige. Men af den reparerende og restartslignende
ytring der følger bagefter: ”whe whee comming up with our keypoints right
now” (l. 23), viser Bo over for de andre at disse ”keypoints” er centrale, men at det ikke
nødvendigvis er nogle tal der er til stede lige nu og her. Derved skaber Bo en kobling mellem hans
kritiske argument, den fysisk repræsenterede undersøgelse og en ejerskabsbaseret tilgang til
undersøgelsen. Alt sammen ved at designe handlingen som en indlejret og kropsliggjort viden om
hvad disse ”keypoints” er, hvem der producerer dem, og hvornår de offentliggøres.
Indtil videre har Bo altså brugt en del kommunikative ressourcer på først at få produceret en
prækritik, der blev håndteret og behandlet af Anton som en misforståelse, og derpå igen tage ordet i
den samme kritiske anden-position. Bos kropslige reorganisering, hvor han har vendt sig mod
Anton, har vist over for de andre at han indgår i en lokalt produceret intersubjektiv arkitektur der nu
primært er en lokal situation i situationen. Idet han fortsætter framingen af kritikken, ses det at
Anton reagerer kropsligt synkront med Bo hvorved en samlet ny kontekstuel konfiguration opstår i
rummet.
Mens Bo reproducerer Antons idé med den præcise reproduktion af frasen: ”increase them by
fifteen percent”, rykker Anton sig markant rundt i sædet. Hvor han, ligesom Bo, tidligere sad
med front primært mod lærredet, rykker han sig nu rundt i sædet. Ved at rejse sig halvt op gør han
klar til at kunne rykke stolen så den vender endnu mere front mod Bo, men denne handling udrettes
ikke. I stedet sætter Anton sig ned i samme stole-position som tidligere, men nu tilbagelænet med
armene over kors. Idet Anton læner sig tilbage i stolen trækkes mundvigene op i et smil. Ikke et
hørligt smil med grin, men et ansigtsgenkendeligt smil der både kan udtrykke imødekommenhed og
sarkastisk overbærenhed.
Antons kropslige bevægelse er en reorganisering der ikke produceres i en symbiose med Antons
egen ytring, men med Bos ytrede kritik. Ved sin kropslige reorganisering viser Anton derved at Bos
kritik både er klart kropsligt responsmobiliserende og præcist modtagerdesignet som en
kommunikationshandling med en projicering af en bestemt næste taler, nemlig Anton som
!
103