DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

disaffiliation som en mere negativ afstandsmarkerende orientering. I hverdagssamtaler vil der som
hovedregel være en praksis- og sekventielpræference for affiliation – det som Sacks (1987) først
beskrev som ”The preference for agreement and contiguity”. Men under idéudvikling ses også ofte
det modsatte: at idéer ikke bliver mødt med bekræftelse/enighed (agreement) men med kritik.
Hvordan idéer skabes gennem den måde deltagerne stiller sig affilierende henholdsvis
disaffilierende på, bliver dermed en interessant analytisk styrende struktur. Afhandlingens
hovedspørgsmål kan dermed adresseres i to dimensioner:
1. Den disaffilierende dimension:
Hvordan skabes idéer når deltagerne forholder sig kritiske og tilbageholdende over for idéen?
2. Den affilierende dimension:
Hvordan skabes idéer når deltagerne forholder sig deltagende og videreudviklende over for idéen?
Disse to spørgsmål udgør det organiserende princip for afhandlingens undersøgelse. Således er
afhandlingen delt op i to hovedafsnit ud fra disse to analytiske erkendelsesinteresser. Imidlertid skal
her tilføjes et tredje forskningsspørgsmål der går på tværs af de to styrende underspørgsmål og
således er underordnet disse. Som beskrevet ovenfor er der et forsknings-mæssigt vakuum for
beskrivelse af hvilke type handlinger deltagere benytter sig af for at foretage idéudvikling. Det
tredje underordnede spørgsmål adresserer dette:
3. Hvilke handlingsformater benytter deltagerne sig af for at fremsætte og behandle idéer?
%01$Q")+,+#+.$)/#