DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

på det institutionelle formål og genskabes således som redskaber der sikrer at idéudviklingen
fortsætter og arbejdet bliver gjort.
Mødets rituelle karakter med sprogspillets tavse adfærdsregler regulerer hvad der er muligt.
Aktivitetstypen viser sig ikke kun som en formålsstyret aktivitet, men også som en normativ
aktivitet. Selvom deltagerne ikke følger normative kreative modeller med handlingsanvisninger på
hvordan hvem skal gøre hvad, ses det alligevel at deltagerne orienterer sig tavst mod adfærdsregler.
Deltagerne kan ikke bare rejse sig og gå. Ingen deltager i de fremstillede eksempler rejser sig, men
det er som Garfinkel (1967) har beskrevet også først ved bruddet (breach) at der bliver accountet for
en regel, og dermed viser reglen sig at eksistere som en set men ubemærket tavs orden (seen but
unnoticed). Som eksemplet herunder fra et møde hvor en ekstern konsulent er inviteret med som
sparringspartner på idéudviklingen. Konsulenten er givet navnet Gry. Medarbejderne idéudvikler på
hvad de skal gøre for at få mellemlederne i virksomheden til at kommunikere bedre.
(07) (Har i sådan en lederportal)
(2. møde, organisation A (2b 52.40))
I linje 1 stiller Gry et spørgsmål til de andre deltagere. Hun spørger om de har et elektronisk
redskab for lederne; en lederportal. Ytringen er designet som et interrogativ og bliver først
behandlet som en turpar-konstruktion ved at Jan responderer præfereret. Umiddelbart bagefter
behandler Jan spørgsmålet som en idé ved at forholde sig til den sociale handling som et forslag om
fremtidige handlinger (l. 3). Kort efter at Gry har fremsat idéen rejser Anton sig op fra sin stol og
bevæger sig mod døren i mødelokalet. Det sker uden at Anton selv accounter for handlingen.
Imidlertid responder Gry på hans kropslige handling ved at orientere sig visuelt mod hans gang og
!
143