DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Sara inviterer med den kropslige markering til latter (jf. Markaki et al. 2010). Latteren er
modtagerdesignet som en respons på Signes kritik og fungerer dermed som minimerende for
ansigts-trusler. Ved produktionen af den hørbare og synlige latter kritikhåndterer Sara den kritik der
ligger i Signes ordvalg og behandling af idéen om at frivillige skal kunne spørges om at give penge.
Signe håndterer således tavsheden som kritik med produktionen af en udfoldet kritik af idéen. Hvor
Saras idéfremsættelse blev produceret med udgangspunkt i et synspunkt, er Signes respons ligeledes
et holdningsformat der tager sit afsæt i ”jeg synes…” vendingen. At vise en holdning er at vise en
følelsesmæssig position (jf. Goodwin et al. 2011) hvor det er umiddelbart klart for de andre hvad
personen ønsker at kommunikere. Jeg-formaterne er dermed former for intersubjektivt opnåede
holdninger der præsenteres som offentlig tilgængelige positioner. Under møderne ses det ofte at
jeget er implicit, og at taleren blot ytrer sig med en art konstatering af et sagsforhold. Jeget
repræsenterer omvendt en centrering omkring subjektiviteten. ”Jeg synes” udtrykker en stærk
tilknytning til ens ytring som et epistemisk standpunkt (Kärkkäinen 2006:705). Ved at sige ”jeg
synes” opgraderer deltageren betydningen af budskabet, og det får interaktionelle konsekvenser
som en mere distinkt position der kan responderes direkte på (jf. også Kangasharju 2002).
Holdninger og jeg-budskaber bruges således som formater i idéudviklingsprocessen der gør det
klart hvor idéfremsætteren står (jf. Kockelman 2004). Også, og måske særligt, når en disaffilierende
responsstruktur er til stede.
!
123