DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Alt efter graden af formalitet består sociale situationer af klare regler for hvordan det lokale
sprogspil udfoldes og opretholdes inden for den bestemte aktivitetstype. Der er en række forskellige
forhold her som nærmere skal diskuteres i det følgende. For det første at aktivitetstypen er
målstyret, for det andet at aktiviteten gør bestemte handlinger mulige og legitime eller illegitime og
for det tredje at aktiviteten bygger på en lokal situationsdefinition.
Den sociale situation er ikke bare en hvilken som helst social situation, men specifikt et møde i en
organisation i en kommunikationsafdeling med en specifik faglighed, et specifikt formål og således
også nogle specifikke situationelle identiteter som medlemmer af kategorien
kommunikationsmedarbejdere med relevante kategoribunde opgaver her og nu. I analyserne sås det
på forskellige måder hvordan deltagerne orienterede sig mod mødets formål:
• I det første hovedeksempel havde deltagerne bragt en undersøgelse i papirform med ind i
mødelokalet, og de orienterede sig løbende mod udvikling af idéer i relation til denne
undersøgelse. På den måde orienterede de sig mod undersøgelsen som tavs repræsentation af
indlejret viden om mødets formål. Samtidig var mødet løst styret af en dagsorden om idéer
til kommunikationscyklussen projiceret op på lærredet og løbende socialt forhandlet og
korrigeret af deltageren ved computeren. At orientere sig interaktionelt og visuelt mod
denne dagsorden viser sig dermed også som en målstyrende aktivitet der skabes in situ (jf.
Deppermann, Schmitt & Mondada 2010).
• I det andet hovedeksempel orienterede deltagerne sig efter den institutionelt stillede opgave:
at drømme om hvordan organisationen optimalt kan se ud i 2014. Opgaven er givet og
defineret og deltagerne har fået til opgave at udvikle idéer til hvordan denne
drømmeorganisation kan se ud. Deltagerne orienterer sig løbende mod denne målstyring ved
at italesætte årstallet (2014) og dermed gøre den institutionelle aktivitetstype relevant.
Samtidig sås det i eksemplet hvordan idéfremsætteren gør en institutionel situationel
identitet relevant som medlem af kategorien ”fundraiser” i kommunikationsafdelingen.
Produktionen af problem-exitredskaber skal dermed ses i lyset af denne målorientering og
aktivering af institutionelle identiteter. Deltagerne handler ud fra den givne aktivitetstypes kendte
institutionelle formål, som fx idéer til ”kommunikationscyklussen” og ”drømmeorganisationen”,
hvilket viser sig som redskaber der sikrer at idéudviklingssamtalen ikke termineres. Det
formålsstyrede krav til medarbejderne om at de skal udvikle idéer til netop disse stillede opgaver,
definerer situationen som formaliseret i en uformel grad. Et stramt formaliseret møde er, som
allerede Sacks, Schegloff & Jefferson (1974:729) gjorde opmærksom på, en anden type
taleudvekslingssystem (speech-exchange system) hvor turallokeringsreglerne fra ordinære samtaler
er dispenseret til fordel for et præ-turallokeringssystem hvor hvem der taler hvornår, er defineret
ved den institutionelle kontekst. Denne type præ-turallokering blev imidlertid ikke registreret i de
optagne møder der var mere løst udført af deltagere der generelt følger/producerer det ordinære
turallokeringssystem. Som møder er de optagne idéudviklingsmøder således uformelt struktureret,
men som netop møder er de samtidig overordnet formålsstyrede ved at bestå af en defineret opgave.
Den institutionelle karakter af mødet viser sig således ikke tydeligt i den interaktionelle
organisering af talebidrag ud fra hierarkiske positioner eller mere demokratiske modeller for
turallokering, som fx anbefalet i normative kreativitetsmodeller, men derimod i
præferenceorganiseringen og produktionen af problem-exitredskaber. Pointen er dermed at
deltagerne producerer handlinger der reducerer potentielt ansigts-truende fortolkningsmuligheder
fordi mødet som en særlig aktivitetstype har et mål der skal nås. Det lokale sprogspils regler bygger
!
142