DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

konstrueret som en analyse af disse idéernes skelsættende momenter, hvilket kommer til udtryk ved
at deltagerne på disse tidspunkter mere præcist behandlede idéerne.
På baggrund af den skitserede problemstilling og definitionen af en idé kan følgende centrale
problemstilling nu formuleres:
Hvordan skabes idéer under møder via deltagernes multimodale kommunikationshandlinger?
Afhandlingens erkendelsesinteresse er styret af dette spørgsmål, der vil blive besvaret gennem en
undersøgelse af hvordan medarbejdere i tre forskellige kommunikationsafdelinger i tre forskellige
danske organisationer skaber idéer under møder ) . Hvad der mere præcist menes med
problemformuleringen, udlægges kort her:
Hvordan skabes idéer…
Idéer betragtes som sociale fænomener deltagere orienterer sig imod som idéer, det vil sige at de
behandler og accounter for det ytrede som forslag om noget. Ordet skabelse bruges her synonymt
med ordet konstruere, der også har etymologiske berøringsflader med ordet at kreere (latin: creare)
der bruges i det mere generelle procesbegreb kreativitet. At konstruere kommer af det latinske
constructionem der betyder at samle, bygge, fremstille, lave, akkumulere, sætte noget sammen. Ved
at fokusere på idéens skabelse indikeres dermed at idéen ikke betragtes som et statisk men som et
processuelt fænomen der løbende forandres. Men fokus er ikke på hvordan idéer skabes mentalt via
deltageres subjektive kognitive processer, men derimod socialt. Derfor er fokus på hvordan det sker
under møder.
… under møder via deltagernes…
Idéer skabes i alle mulige sociale sammenhænge. Særlig interessant for den danske innovationsevne
og dermed konkurrenceevne er imidlertid idéudvikling i organisationer * . Det er en proces der
foregår alle mulige steder, men som ofte kondenseres i beslutninger under møder. Møder består af
deltagere der udvikler konkrete idéer til specifikke faglige problemstillinger. Møder med x antal
deltagere er således en afgrænset social analyseenhed med faste grænser for hvad der i situationen
kan betragtes som relevant mening.
… multimodale kommunikationshandlinger
Der findes ingen eksisterende viden om hvordan idéer skabes via deltagernes samlede
kommunikationshandlinger. Det vil sige handlinger der kommunikerer betydning – ikke blot
sproglige handlinger, men i lige så høj grad også nonverbale betydningsladede handlinger som brug
af krop, genstande og det omgivende miljø. Kommunikationshandlinger er i den forstand
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
) Se kapitel 4 for nærmere beskrivelse af empirien. !
* Perspektivet for afhandlingens spørgsmål kan umiddelbart ses som forskning der kan føre til bedre kreative processer.
Men denne normative og i høj grad økonomisk styrede markedslogik der gennemsyrer arbejdsmarkedet, de politiske
incitamentsstrukturer og organisationskulturer (Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008; Lind & Stokholm 2006), gør
alt til produktivkræfter der handler om teknificerende og instrumentaliserende vækst (Menke, Boltanski & Rebentisch
2010; Nepper Larsen 2008). Organisationer er beskæftiget med at udvikle idéer for at få bedre innovationer, dvs.
produkter og processer de i en eller anden udstrækning kan kapitalisere på, men afhandlingens tilgang er rent deskriptiv
og forholder sig principielt lige så positiv som kritisk over for markedslogikkens mekanismer. Her er ingen politisering,
men alene interaktionsanalyser. !
!
16