DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

på. Det er altså designet af responsen der viser om fx idéen bliver behandlet præfereret eller
dispræfereret. En person der udtrykker en sekventiel dispræference ved fx blot at svare ”nej” på en
idéfremsættelse producerer et praksis-præfereret svar, fordi der operationaliseres begrænsede
kommunikative ressourcer i responsen. Hvis personen omvendt havde produceret et praksisdispræfereret
svar, havde der været mere kommunikativt arbejde involveret. Det er netop det
analyserne har vist:
• I det første eksempel fremsatte Anton idéen som et interrogativ, og Bo responderede med en
sekventiel dispræference. Da Bo udfolder kritikken sker det med tøvelyde og accounts; altså
ekstra kommunikativt arbejde, hvilket således viser sig som en praktisk dispræference.
• I det andet eksempel blev idéen fremsat som en holdningstilkendegivelse af Sara, og dermed
ikke med en prædefineret sekventiel responstype. Den praktiske dispræference viste sig
imidlertid desto stærkere som tavshed.
Ud fra disse to eksempler kan det derfor udledes at der på idéfremsættelse til tider produceres en
sekventiel dispræference alt efter turdesign, men at kritikken altid produceres med praktisk
dispræfererende og ofte kropslige markører. Disaffilierende responsformater viser sig dermed som
praksis-dispræferencer der kræver at der udføres kommunikativt arbejde som fx at inkludere
accounts og/eller delay (Heritage 1984b:169ff). Det ekstra kommunikative arbejde, der er relateret
til de disaffilierende responsformater, operationaliseres for at sikre at ingen taber ansigt: Tavshed
bliver brudt med normaliserende handlinger og verbaliseret kritik pakket ind i accounts der således
viser sig som deltageres vigtige problem-exitredskaber.
Disse delkonklusioner peger frem mod en diskussion af og nærmere analyse af det
ansigtstruende/bevarende interaktionssystem der således særligt synes at gælde for
idéudviklingsmøder. Med det menes at deltagerne behandler den hyppige forekomst af
disaffilierende responsformater under idéudviklingen med ressourcer der reducerer den ansigtstruende
karakter kritik ellers ville antage hvis den udviklede sig til relationel konflikt. I det følgende
skal der derfor yderligere fokuseres på ansigtsarbejdets omfangslogiske status.
!
127