DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

7"8"7$>'.-:@A$/*$'(";$B+'(:41/$+&$C:=1,$D.:12,$
En anden central position i det in situ-lingvistiske perspektiv er Ivana Marková, Per Linell, Michéle
Grossen & Anne Salazar Orvigs bog Dialogue in Focus Groups (2007). De forklarer at
fokusgrupper ”… are used in initial stage of research in order to generate ideas …” (2007:34).
Undertitlen på bogen peger på forskningens genstandsfelt: ”Exploring Socially Shared Knowledge”.
Forfatterne undersøger hvordan deltagerne interagerer (sprogligt) omkring deres viden. De har en
teoretisk tilgang der hviler på Bahktins dialogiske perspektiv, og betragter derfor fokusgruppen som
en social enhed der skal analyseres ud fra et ansigt-til-ansigt-perspektiv.
Marková et al. operationaliserer fire ontologiske præmisser for analysestrategien: 1) at deltagerens
interaktion er påvirket af udefrakommende faktorer, 2) at dialog kan foregå med personer der ikke
er til stede, 3) at man må se hvordan der kommunikeres og 4) at kommunikationen derfor må
analyseres som den udfolder sig i situationen (2007:48f). Dialogen og dialektikken er de
ontologiske omdrejningspunkter der får epistemologiske konsekvenser i den udstrækning
analyserne (rent teoretisk i hvert fald) forsøger at placere den centrale viden der kommer til udtryk i
samtalen i fokusgruppen som værende informeret af historiske og personlige faktorer der er
udefrakommende. Men forfatterne har svært ved at operationalisere en adækvat analyse af hvordan
disse faktorer er i spil, og hvor og hvordan de kan spores. I praksis bliver det dog også klart hvordan
analysen hovedsageligt forholder sig til interaktionen som den udfolder sig in situ. Forfatterne viser
fx hvordan eksisterende sociale roller og status ikke direkte overføres til gruppesammenhængen,
men forhandles i situationen. Det samme er tilfældet med idéerne:
”Ideas circulate, are constructed and transformed in the dialogical process of the discussion, and
their circulation is closely intertwined with the way in which the participants manage their
relationships, negotiate their identities, are emotionally involved in the discussion, and use some
discursive figures and rhetorical tools to construct their discourse and position themselves in the
discussion.” (2007:66).
Senere kalder forfatterne også denne tilgang for ”The dialogue of ideas”. Som det ses i citatet, er
fokus på interaktionen som den udfolder sig tur efter tur. Her tilføjes følgende 10 pointer: Det har
betydning 1) hvordan den kreative opgave er stillet, 2) hvordan gruppen er sammensat, 3) hvilke
sociale roller der er i spil, 4) på hvilket tidspunkt og hvor henne interaktionen foregår, 5) hvilke
materielle artefakter der er til stede, 6) hvilke mønstre der opstår i interaktionen, 7) hvilke faser der
er i interaktionen, 8) hvilken rolle facilitatoren har, 9) hvordan typen af samtalen bliver framet, 10)
hvilke emner der samtales om (2007:79).
Erkendelsesinteressen på baggrund af opdagelsen af disse 10 pointer peger frem mod en fremtidig
analysestrategi: Forfatterne ønsker at vise hvordan man ud fra deres teorikonstruktion kan etablere
en bedre forståelse af fokusgrupper (2007:195ff). Men hvilken metode forfatterne har brugt, er
uklart. Jeg formoder dog at de har optaget fokusgruppemøderne med videokamera. Imidlertid
forholder de sig alene til de lingvistiske strukturer. Så selv om der er vigtige pointer i deres studie,
mangler der en forståelse af samspillet og forskellen mellem de multimodale
kommunikationshandlinger.
Den sekventielle forståelse af idéens genesis og behandling i interaktionen forfatterne arbejder ud
fra, bidrager med mange interessante pointer. Foruden de nævnte viser de hvordan deltagerne
benytter sig af analogier, distinktioner, narrativer, metaforer og referencer til andre personer. De
diskursive formater fremanalyseres via længere sekvenser fra fokusgrupperne. Men analyserne er
!
30