DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

En deltager er en deltager i kraft af hans/hendes handlinger der udfoldes i en tur-efter-turorganisering
blandt andre deltagere i en specifik situation. Jack Sidnell gør yderligere opmærksom
på at deltagere er snævert defineret ved deres lokale handlinger imellem andre deltagere, hvorfor
man rettelig burde tale om ”co-participation” (Sidnell 2009:153). En deltager er påvirket af, men
ikke determineret af variabler som køn og stilling, og er samtidig et aktivt handlende og
reflekterende individ (Garfinkel 2006).
En deltager er således deltager ved at være deltager i et møde. Møder bliver almindeligvis defineret
forskelligt med forskellige grader af formål og formalitet; man taler typisk om afdelingsmøder,
beslutningsmøder, informationsmøder, stormøder og idéudviklingsmøder (Elsborg & Ravn 2006). I
afhandlingen er fokus udelukkende på de møder der af deltagerne i en eller anden udstrækning er
blevet defineret som idéudviklingsmøder eller brainstormingmøder. Hvad der sker under møder,
foregår ofte på tværs af genre, men følger alligevel som hovedregel den prædefinerede struktur for
mødet. Afhandlingens empiriske fokus er ikke på møder generelt, men på idéudviklingsmøder
specifikt – i den udstrækning deltagerne selv definerer dem således.
Idéudviklingsmøder består typisk af 3-8 deltagere (West, Sacramento & Fay 2006). Interaktion, og
afholdelse af møder, kan selvfølgelig foregå mellem blot to personer, men oftest er der flere – og i
afhandlingens data er der altid flere. Det betyder et fokus på et multiparty institutional participation
framework (Kangasharju 1996; Goodwin 2000; Mondada 2007a).
Deltagere mødes for at løse opgaver de ikke formelt set ville kunne løse selv. Mødet er nødvendigt
for at idégenerere, beslutte og koordinere handlinger. Møder er en basal del af organisatoriske
beslutningsprocesser og idégenereringsprocesser. De udgør en betragtelig del af den organisatoriske
hverdag og fylder meget mentalt, tidsmæssigt og funktionsmæssigt. Møder udgør et essentielt kit
der sammenknytter den moderne organisation (Seibold 1979; Boden 1994; Volkema & Niederman
1996). De kan være mere eller mindre formelle og afholdes på mange forskellige måder. Møder i al
almindelighed adskiller sig fra hverdagsagtig samtale ved i nogen udstrækning at have en mere
rigid distribution af taleture ud fra en dagsorden, men idéudviklingsmøder er ofte kendetegnet ved
ikke at have en fast eller strømlinet dagsorden og protokol for talerbidrag, og de minder således i
mange henseender mere om hverdagsagtig samtale. Hvad der mere præcist kan siges at kendetegne
interaktion under møder generelt ud fra en bred etnometodologisk forskningstradition bliver
beskrevet her:
• Møder kan ses som centrale arenaer for den forsatte konstruktion af organisationen (Boden
1994; Meier 1997; Svennevig 2012a).
• Interaktion under møder bør analyseres ud fra detaljerede beskrivelser af faktisk praksis
(Atkinson, Cuff & Lee 1978; Cuff & Sharrock 1985).
• CA beskrives som et generelt godt redskab til at analysere møder med (Clifton 2006;Schmitt
2006; Asmuss & Svennevig 2009).
• Ledere skabes som ledere gennem deres fortsatte handlinger og den måde andre deltagere
responderer på (Cooren 2007; Fairhurst 2007; 2008; Fairhurst & Grant 2010; Svennevig
2006; 2008a; Holmes & Marra 2010; Nielsen 2009; 2010).
• Humor beskrives som et frekvent fænomen under møder med forskellige funktioner
(Kangasharju & Nikko 2009; Markaki et al. 2010).
• Grupperinger blandt deltagere under møder kan forekomme når der opstår uenigheder
(Kangasharju 1996; 2002; Djordjilovic 2012).
!
39