DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

mellem Anton og Bo. Bo tager ikke yderligere fat på kritikken efter overlappet, men der opstår en
pause (l. 42), der fungerer som et muligt færdiggørelsespunkt. Og så vælger Anton at accounte for
den uafklarede situationsdefinition ved at italesætte den relationelle spænding:
Anton behandler situationen som et potentielt skænderi der skal håndteres 47 . Hans ytring er designet
til at adressere metaniveauet i samtalen; måden de taler om det, de taler om (Bateson 1972). Anton
trækker skuldrene op, og anslagspunktet er i det øjeblik han ytrer; ”its nothing to brag
about”. Dermed skabes simultant en multimodal betydningsdannelse der markerer en forandring i
interaktionen indtil videre. Anton viser at han er villig til at forholde sig til idéen på en anden måde
end hidtil fremført, og Bo reagerer kropsligt ved at tage hånden til munden og kigge tavst på Anton;
som en kropslig projicering af Anton som næste relevante taler.
Anton kan vælge at opgive sin idé fuldstændig. Imidlertid vælger han en anden strategi. I samme
sekvens bevæger han sig fra at metakommunikere omkring situationen (l. 43) til at omformulere
sig; i linje 44 reformulerer han således den førfremsatte idé som et spørgsmål:
”ehh wha what shou' what should be our ambi!tion of' for this?”.
Den tredobbelte genstart fungerer her som en selvinitieret reparatur der fungerer som en mere
nedtonet måde at genstarte temaet på. I stedet for at fremsætte idéen som et forslag de andre må
forholde sig til, er Antons ytring her designet til på samme tid at genintroducere temaet og gøre det
på en måde der flytter fokus fra Bos kritik. Funktionen af Antons ytring synes at være at flytte fokus
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
%( Anton siger ”brag about” der betyder ”prale”, men det virker som om han bruger ordet til at sige: ”Det er ikke noget
at skændes om.” Dette peger på betydningen af at deltagerne ikke kommunikerer på deres modersmål (undtagen Bo),
hvad der selvfølgelig har betydning (jf. Kankaanranta & Planken 2010).
!
108