DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Idéen er ikke blot fremsat af en ubekendt entitet, men af en konkret deltager der i den
intersubjektive arkitektur bliver behandlet som ansvarlig for idéen. Det viser sig ved at det typisk er
idéfremsætteren der på tredjepositionen i trepartsstrukturen håndterer kritikken af idéen. Det var
tilfældet i begge de to hovedeksempler hvor idéfremsætteren Anton håndterer kritikken fremsat af
Bo, og idéfremsætteren Yrsa håndterer kritikken fremsat af Søs. Andre deltagere kunne have
responderet, men der har vist sig at være en orden for at det netop er idéfremsætteren der oftest også
responderer på kritik (jf. også Schegloff 1997). I den sekventielle organisation synes der dermed at
være en præference for at idéen peger tilbage på personen, og kritikhåndteringen viser sig således
som en kategoribunden handling ud fra normen: at fremsætteren også forsvarer og dermed
rekonstruerer en relationsbaseret turparkonstruktion.
I det øjeblik idéen er færdigformuleret står den (mere eller mindre) afklaret som en genstand,
flygtig, men kan dog materialiseres ved fx at blive skrevet ned og dermed blive til kodificeret viden.
Idéen har ved at blive sprogligt formuleret og til tider kropsligt understøttet fået selvstændig
substans som et interaktionelt fænomen de andre deltagere må forholde sig til. Denne substantielle
karakter (ikke at forveksle med idéen som en entitet) gør idéen til noget der kan udvikles på, og det
flytter på samme tid idéen fra dens ophavsmand til det fælles sociale rum.
Hvilke rettigheder idéen har som et socialt iagttageligt fænomen afhænger af hvordan deltagerne
behandler idéen. Analyserne synes her at pege på at idéen behandles som et personligt udtryk hvor
der ikke registreres en forskel mellem det talte, og personen der taler. At denne forskel ikke
behandles som en forskel, gør også at idéens ontologiske status er relativ til personen der fremsætter
idéen. Derved bliver spørgsmålet om de enkelte identiteter særligt vigtigt. For det omfattende
kommunikative vaccinationsarbejde deltagerne producerer før, under og efter fremsættelsen af
idéen, peger på at kritik af idéen som en potentiel kritik af personen er et problem der kræver
aktivering af problem-exitredskaber.
Deltagerne tænker måske: Er denne idé interessant, og vil den blive mødt af begejstring eller kritik?
Om deltagere tænker dette er ikke til at vide, men ved at vaccinere idéen med nedgraderende
markører in situ imødegås i en eller anden udstrækning en mulig psykologisk angst for at tabe
ansigt ved idéfremsættelse der kan problematisere deltagernes positive identiteter (se også LeBaron,
Glenn & Thompson 2009). Som Goffman netop har vist, er deltagernes interesse i en fortsat
opretholdelse af alles ansigter i en fælles løbende forhandlet situationsdefinition af stor vigtighed.
En person der opretholder sit ansigt (er in face), vil føle sikkerhed og agere socialt: ”He feels some
security and some relief” (1967:8). Omvendt kan mulig kritik som potentiel ansigts-trussel medføre
psykologisk usikkerhed der kommer til udtryk interaktionelt (se Arundale 1999; 2006; 2010). Det er
en mekanisme der afholder mange idéer fra at blive udtalt i første omgang, som også påvist af
Groth and Peters’ (1999). På baggrund af interviewmateriale beskriver de hvordan den væsentligste
begrænsning i idéudviklingsprocessen er frygt: ”fear of failure; of rejection; of ridicule; of peer
group pressure; of success; of consequences; of criticism.” (1999:184). De beskriver at frygten
bunder i usikkerhed og knytter sig snævert til ens identitet, ens selvopfattelse og opfattelse af
placering i det sociale rum. Som et socialt iagttageligt og socialt produceret fænomen viser vaccinen
sig her som et nyttigt problem-exitredskab.
Vaccinen kommer socialt til udtryk ved at en række forskellige nedgraderende ord optræder. Det er
ord som ”måske”, ”kan være”, ”tænker”, ”tror” og fremadrettede reparaturindikatorer som lydforlængelser,
pauser og ordsøgninger '" . Ord og indikatorer deltagerne bruger til at skabe forståelse
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
'"Jævnfør også dette eksempel der viser forekomsten af nedgraderende markører ved idéfremsættelse:
!
139