DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

sekvens (action sequence, (Streeck 2009b:162)). Når der i afhandlingen bliver refereret til
sekvenser, trækkes der således på denne bredere forståelse af hvordan alle typer handlinger er
relevante for forståelsen af en sekvens. Det knytter an til introduktionen af begrebet
kommunikationshandlingen i næste afsnit som centralt analysebegreb.
For at forstå hvordan denne semiotiske økologi af handlingssekvenser kommer til udtryk gennem
sociale kropslige handlinger, trækkes specifikt på Kendons teoriapparat. I modsætning til den
eksisterende kropssprogsforskning der forsøger at udvikle faste kategorier og typologier for hvad
bestemte kropslige handlinger betyder, fx at korslagte arme eller ben altid betyder distance og
arrogance som fremført af fx Pease & Pease (2006) og i populærvidenskabelig litteratur (fx Kinsey
2008; Kuhnke 2009; Navarro & Karlins 2008; Newberry 2009), slår Kendon fast:
”Given the nature of gesture as a form of human expression, we cannot establish perminent
categories that represent essentially different forms of expressive behaviour.” (2005:107)
At tilgå de kropslige handlinger som stærkt kontekst-sensitive er som at tilgå ytringers betydning
som kontekst-sensitive og sekventielt betydningsfulde – jf. også Streeck (1993; 2009b; 2009a;
1996; 2010b; 2005). Kendon har således udviklet et lingvistisk inspireret teoriapparat der er
praktisk anvendeligt og videnskabsteoretisk konsistent med den fremskrevne multimodale
semiotiske teori (se fx Kendon 1988; 1997).
Kendon (2005:111ff) $# taler om en gestus-enhed (gesture unit). Det er kropsbevægelsen fra dens
udgangspunkt (home position), over handlingen og (måske) tilbage til dens udgangspunkt. En sådan
kropslig kommunikationshandling består af delbevægelser hvor der først er en forberedelse
(preparation), så et anslag (stroke) hvor fx hånden er i den ønskede position i forhold til sit formål.
Hvis det fx er at illustrere noget der bliver sagt, vil anslaget i håndbevægelsen typisk sekventielt
falde sammen med den sproglige ytring. Bagefter afsluttes (recovery) bevægelsen ved at vende
tilbage til home position eller finde et andet leje. Forbliver hånden i den samme position som den
var i under anslaget, er der tale om en postanslag-position (post-stroke hold). Forberedelsen og
anslaget udgør en gestus-periode (gesture phrase), og der kan således være flere gestus-perioder
inden for den samme gestus-enhed. En kompliceret kropshandling vil fx kræve flere gestus-perioder
for at få betydningen frem inden for den samme gestus-enhed. På samme måde som
turkonstruktionsenheder afsluttes ved et muligt overgangsrelevant sted, afsluttes også først den
totale gestus-enhed ved afslutningen (recovery). Med dette teoretiske apparat bliver det således
muligt at følge den sekventielle organisering af kommunikationshandlinger på både sprogligt og
kropsligt plan simultant.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
$# Andre taler også om lignende teoretiske begreber. Kendon introducerede selv flere af dem i Some relationships
between bodymotion and speech (Kendon 1972), og McNeil (1992) og Kita et al. (1998) har også brugt disse og
beslægtede begreber. Her holder jeg mig dog til Kendon (2005) der samler og skaber et konsistent begrebsapparat. !
!
76