DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

ikke forveksle med Chicago-skolens fokus på human ecology (McKenzie 1924) som studiet af
menneskers relation til naturen eller Odense-skolens (Bang 2007; Bang & Dørr 1998; Bang et al.
2008) fokus på øko-lingvistik ud fra en normativ kritisk tilgang $+ . En semiotisk økologi forstås som
forskellige tegnsystemer (tale, krop, objekter) der hænger sammen i en her-og-nu-iagttagelig helhed
(se også Gibson 1979; Heath et al. 2002). De forskellige tegnsystemer kan optræde symbiotisk og
orkestrere hinanden (Goodwin, 2003). Tale og kropshandlinger kan optræde på samme tid som
uadskillelige symbiotiske handlinger og give mening til hinanden $" . På samme måde som musikere
i et orkester hver for sig giver mening til det samlede lydbillede, kan fx kropshandlinger orkestrere
talehandlinger der skaber en samlet kommunikationshandling.
Stivers og Sidnelle gør på lignende vis opmærksom på hvordan ”… talk, gesture, gaze, and aspects
of the material sorround, are brought together to form coherent courses of action.” (Stivers &
Sidnell 2005:1). Stivers & Sidnell introducerer videre Enfields begrebsmæssige sondring mellem
”vocal/aural” og de ”visuospatial modalities” (Enfield 2005). Vocal/aural-modaliteter er det talte
sprog som syntaks og semantik, og det inkluderer også prosodi som de lydegenskaber der er i
sprogbrugen; altså tryk, ordtone, intonation, længde og grænsesignaler. Heroverfor er de
visuospatiale modaliteter gestik, typisk som arm- og håndbevægelser og mimik som i ansigtsudtryk
(samlet under et begreb på engelsk: gesture), og blikkets retning, eller det at ”kaste et blik på”
(engelsk: gaze), samt selve den måde kroppen er situeret på, hvilket kan kalde dens positur eller
holdning (engelsk: posture).
For hver modalitet gælder således distinkte semiotiske regler og muligheder. Sproget er fx adskilt
fra andre modaliteter ved at have specielt udviklede semantiske betydningslag og samtidig være
stærkt struktureret i en lineær logik. Hvorimod fysiske tegn givet gennem positur og gestik tilhører
et andet semiotisk felt hvor andre regler og muligheder gælder; således ses det fx ikke i samme grad
at de visuospatiale modaliteter ligger i en lineær semantisk og grammatisk orden, men ofte kan
forekomme over tid hvor deres betydning knytter sig på mere abstrakt vis til flere aspekter af en
repræsenteret ting på samme tid. Samtidig er udførelsen af en social handling gennem en
visuospatial modalitet ofte tæt knyttet til en præcis sekventiel position som en ressource der
understøtter en talt pointe; men ofte også gør mere end det, nemlig fungerer som en projicering af
hvad der på relevant vis kan komme i de næste taleture (Stivers & Sidnell 2005:14).
Hvor sammenhængende tale kan udgøre og defineres som en sekvens i CA, kan man ligeledes med
Streeks ord sige at handlinger der ikke sprogligt kan lokaliseres, alligevel udgør en handlings-
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
$+ Odense-skolen (Bang et al. 2008; Bang 2007; Bang & Dørr 1998; Lindø 2000; Steffensen 2008, 2009) tager sit
udgangspunkt i et udvidet lingvistisk begrebsunivers hvorfra ideen om økolingvistik vokser frem. De definerer begrebet
således: ”In our opinion, ecolinguistics is the study of the interrelations of bio-, socio- and ideo-logical dimensions of
language. The ecological well-being of Gaia and the mental and social well-being of mankind go hand in hand.
Therefore our efforts in favor of ecological sustainability – and ecolinguistics – are inseparable from our critique of the
capitalist and bureaucratic societies and ideologies.” (Lindø 2000:11). Som det ses af citatet, mener Odense-skolen noget
helt andet med begrebet økologi end den måde hvorpå det bruges i afhandlingen. Odenseskolens begrebsbrug læner sig
op af en stærk normativ og kritisk tradition hvor teorien bruges som redskab til at skabe ”en bedre verden”. I
afhandlingen bruges begrebet økologi som et synonym for en helhed og hvor enkelte elementer ikke kan ses som isoleret
men i sammenhæng med andre elementer i det nære miljø. Økologi har dermed intet med natur at gøre i klassisk
forstand. !
$" Goodwin taler om Symbiotic Gestures (2003: 8) som er det fænomen hvor en social handling fremtræder som en
helhed der udgør en afsluttet sekvens med betydning, men som netop kun fremtræder som sådan fordi mange små
delelementer tilsammen har bevirket helheden. Det er derfor Goodwin taler om symbiosen; det er et uadskilleligt forhold
mellem flere dele i en enhed; et samliv mellem forskellige ”arter”. Disse flere dele er kort sagt talens formater, kroppens
bevægelser og det omgivende miljø. !
!
75