DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet
DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet
DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
konteksten af helheden. Hvor distanceret forhold man end har til sin genstand, er man altid som<br />
iagttager i en førstepersons fortolkende tilgang. Man er en bestemt del af en helhed.<br />
Som iagttager er man spundet ind i paradigmer/diskurser der producerer værdier, normer, historie,<br />
viden, sprog etc. – og dermed producerer ”sandheder” – som videnskabsfilosoffer som Kuhn (1970)<br />
og Foucault (1971) har påpeget. Principielt set er al mikroetnografisk observation derfor også altid<br />
allerede fortolkning. Det betyder samtidig et opgør med den naive induktion. Eller den induktive<br />
fejlslutning som Hume (1978) beskrev. Selvom flere betragter konversationsanalytiske metoder (fx<br />
CA) som en induktiv disciplin, fx Nielsen & Nielsen (2005), er det videnskabsteoretisk<br />
problematisk. Ved induktion slutter man fra observation til konklusion eller teoribygning. CA, og<br />
etnometodologien generelt, er som forskningsposition interesseret i interaktion som den udfolder<br />
sig – uafhængig af implicitte og eksplicitte forudsatte teoretiske betragtninger – og har dermed som<br />
ideal den induktive slutningsform. Der er imidlertid langt fra idealet til realiteten. Idéen om at<br />
empirien kan tale ufortyndet og rent til forskeren der dermed blot bliver mediator af den empiriske<br />
sandhed, er uholdbar. I videnskabsteorien taler man også om empiricisme eller naturlisering som<br />
det faktum at der sluttes ukritisk fra en empirisk observation til en ontologi (Sellars, Rorty &<br />
Brandom 1997; Billig 1999). Det er et problem, for der er ikke noget neutralt arkimedisk punkt for<br />
iagttagelse. Men der er forskelle. Ontologisk set antages det at problemet er konstant, men<br />
epistemologisk set er problemet udstrakt på et kontinuum hvor man kan påvirke og tilgå<br />
forskningsgenstanden mere eller mindre påvirkende. I afhandlingen betragtes det<br />
efterstræbelsesværdigt at påvirke så lidt som muligt.<br />
Når formålet således er at sige noget om hvad der faktisk sker i mødelokalet når nye idéer skabes,<br />
har autentisk interaktion indsamlet under så lille påvirkning af genstanden som muligt en anden<br />
status end fx hypotetiske eksemplariske sætningskonstruktioner, aktionsforskning eller interview.<br />
Som Drew & Heritage (2006) bemærker:<br />
” From the inception of CA, it has been argued that recordings are the only workable data base for<br />
CA studies because they capture interactional events as they occur in real time more accurately,<br />
with more detail, and with more capacity for repeatable inspection than any other method of data<br />
collection. It is these features which have made recorded data mandatory for CA studies and which<br />
distinguish it from other approaches which essentially address human conduct, as it were, secondhand<br />
– for example, by asking hypothetical questions about conduct, or surveying persons about<br />
what they ordinarily do. In addition, CA has insisted on recordings of naturally occurring<br />
interactions – this in contrast to experiments and role plays which intervene in the conduct under<br />
investigation and often influence it in unknown ways.” (Drew & Heritage 2006:8)<br />
Naturally occurring interactions er kodeordet. Det gælder om at komme så tæt på den dagligt<br />
levede ”virkelighed” som muligt. Interview kunne for så vidt være interessante at foretage i forhold<br />
til en idéudviklingsproces hvis formålet var at stifte bekendtskab med retrospektive konstruktioner<br />
af udfoldet praksis. Men det er ikke fokus. Interview giver langt ad vejen ikke indsigt i faktisk<br />
praksis, men i en rekonstruktion af en for deltageren attraktiv mening (jf. Silverman 2007). Gennem<br />
interview konstruerer intervieweren i fællesskab med den interviewede den virkelighed hvori<br />
fortidens begivenheder rekonstrueres som meningsfulde handlinger. Den epistemologiske interesse<br />
i afhandlingen retter sig omvendt mod så ”ren” data som muligt for herved at kunne pege på<br />
mønstre i faktisk praksis.<br />
Jonathan Potter (2002:540) forklarer ud fra fem punkter hvordan det er en kvalificeret metodisk<br />
tilgang fordi: 1) forskeren påvirker situationen begrænset, 2) forskeren gør ikke deltagere til andet<br />
!<br />
50