DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

dynamikker som fx Bion (1961) og Lewin (1960). Et fokus på gruppedynamik er et fokus på
deltageres følelsesmæssige tilstande. Som Grossen beskriver positionen:
”This extremely prolific research field identified the group dynamics through which the members of
a group are led to set up rules and procedures that regulate tensions between the individuals and the
group, and enable them to use the group as a resource. Observations mainly focused upon the
emotional dimensions of group interactions and showed how efficiency in group work may be
hindered by relational and emotional aspects.” (2008:247).
Wilfred Bion er et godt eksempel. Han anskuer gruppen som en mental dobbelttilstand der
resulterer i to kvalitativt forskellige kommunikationsformer. Det ene niveau fungerer rationelt, det
andet irrationelt. Denne sondring har tydelig reference til Freuds psykodynamiske univers hvad
begrebet om gruppedynamik også illustrerer. Hos Freud er begrebssondringen mellem Id og Ego.
Hos Bion bliver det på det gruppedynamiske niveau til en sondring mellem en ”basic-assumption
group”og en ”work-group” (Bion 1961). Som hos Freud handler det om at gøre det ubevidste
bevidst. Grupper må således blive bevidst om egen praksis og antagelser.
Der er en række problemer i positionen: 1) Der forudsættes en essentialistisk kerne på gruppeniveau
som kan graves frem. 2) Der lægges en ren spekulativ metode til grund for konklusionerne. 3)
Teorierne bliver mere abstrakt-metaforiske end empirisk anvendelige. 4) Det antages at forskningen
kan se noget deltagerne ikke selv er bevidste om.
Gruppedynamiske teorier er ikke så udbredte i den specifikke forskningslitteratur mere (jf. dog fx
Forsyth 1990; Levi 2007), men udgør grundlaget under mange populære tilgange som fx Belbins
(1981) teorier om roller og Scheins (1980) kulturteorier.
Et paradigmeskift over i in situ-positionerne
Det funktionelle og det gruppedynamiske perspektiv er rigt repræsenteret i forskningsfeltet.
Undersøgelser af hvordan grupper er kreative, bliver typisk udført ud fra en af disse to positioner,
hvor der er en tendens til at forskerne har en faglig baggrund i psykologien og de eksperimentelle
metoder. Som Engeström (2008) også har bemærket:
”A closer look at the literature reveals that underneath the surface of general descriptions and
recommendations concerning teams, there is indeed fairly little critical and original theorizing on
the collaborative work and associated cognitive and communicative processed within and between
teams in real organizational contexts. Traditional empirical literature consists mainly of
decontextualized experimental studies on the psychological dynamics of small groups.” (2008:4)
Anderledes er det med de næste positioner. De in situ-lingvistiske, aktivitetsteoretiske og
multimodale perspektiver har en bredere faglig historik. Forskerne kommer typisk fra lingvistik,
antropologi, etnografi og sociologi. In situ-positioner adskiller sig hovedsageligt ved at bygge på en
induktiv metodik og befinde sig inden for den tradition der helt overordnet kaldes for LSI
(Language and Social Interaction) (Glenn & LeBaron, 2003).
209$!")$/($>/)-H#/()/>."$5"*>5".)/;$
Til forskel fra de to tidligere nævnte forskningspositioner finder man i det in situ-lingvistiske
perspektiv ikke et lige så klart indblik i de kreative processer og forskellige sociale, strukturelle,
!
28