DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Modellens normative metafor: Mykorrhizaet: Sekventialiteten i samtalen består ofte i at
medarbejdere griber en pointe fra tidligere til at associere videre i en helt anden for dem interessant
retning. Det betyder at en masse enkeltstående uudviklede idéer står tilbage og blafrer
ubestemmeligt når mødet slutter. Men i stedet for at idéer forstås, fremsættes og behandles som en
parallel række af monologer, bør de ses og praktiseres som potentialer for videre udvikling via den
koblende bisociative proces. Dette kan muligvis beskrives ud fra metaforen om en Mykorrhizasymbiose
84 .
Mykorrhiza 85 (af græsk mykor = ”svamp” + rhiza = ”rod”) er et botanisk udtryk for et særligt
svamperodnet. Til forskel fra rodnettet i et træ der kun udvikles vertikalt, udvikles Mykorrhiza også
horisontalt og via koblinger til andre planter. Netop disse egenskaber gør Mykorrhiza interessant
som en metafor for en bisociativ idéudviklingsproces.
Mykorrhiza er et udtryk for en symbiose mellem en svampeart og rødderne fra en planteart.
Biologisk betragtet er svampene vigtige for planterne og omvendt på grund af den udveksling der
sker af biologisk materiale. Træet får uorganiske næringssalte fra svampens rødder, til gengæld får
svampen organiske sukkerstoffer fra træet. Der er således grund til at betragte planteverdenen som
ét sammenhængende system med de fælles mykorrhiza-forbindelser som bindeled (Allen et al.
2003; Saxena & Johri 2002). Mykorrhiza er potentielt gigantiske rodnetsystemer der oprindeligt har
udgangspunkt i en enkelt spore, men som tiden går taber egentligt centrum og bliver
sammenhængende selvorganiserende principper der kobler og udveksler mellem svampe og træer.
Sammenhængen mellem elementerne skaber noget nyt (noget ekstra) som begge plantearter har
brug for og er således en frugtbar konstruktion. Mykorrhiza-rodnettet består således af heterogene
elementer der samarbejder og sammenknyttes i en symbiose der konstant forskydes, udvikles og
forandres i takt med at der opbygges stabile strukturer og netværkets udvides.
Mykorrhiza som metafor kan være et transformeret begreb for hvordan samtaler foregår og samtidig
et redskab til at arbejde med kreativt kaos og orden på samme tid ud fra den måde, elementer med
fordel kan kombineres og sættes sammen til noget nyt (bisociationen). For samtaler bevæger sig
nemlig også langs et kompliceret net af rødder eller linjer uden egentlig at have en midte. Samtaler
er aldrig lukkede systemer i sig selv, men har altid linjer til andre pointer, andre situationer, andre
tider, andre mennesker. Samtaler forskyder sig imellem temaer og består af forskellige
forståelseslag. Samtaler foregår både med tale, krop og genstande og dermed langs forskellige linjer
på samme tid. Samtaler ændrer nogle gange helt karakter på et øjeblik og forskydes pludselig over i
nye temaer. Som planterne, der er heterogene enheder og adskilte, men dog samtidig indfiltrede i
hinanden, er (selv radikalt) forskellige samtaleemner også enheder der kan have den simpleste
sekventielle forbundethed. Fordi samtaler er så forbundne og fragmenterede på samme tid, og fordi
noget helt nyt frugtbart kan opstå når elementer fra forskellige samtaler kombineres, er Mykorrhiza
et godt billede at bruge.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
84 Kritisk betragtet er metaforen selvfølgelig potentielt viatalistisk, biologistisk og skabsscientistisk (Kirkeby 2009), og
kan dermed bero på visse potentielle fejlslutninger mellem biologiens og socialitetens ontologier. Det afgørende er
hvilken status metaforen har. Her lægges vægt på at metaforen blot er eksemplificerende og ikke ontologisk funderet.
Metaforen kan have en forklaringskraft i forhold til de pointer der er blevet beskrevet i afhandlingen, men dens
ontologiske, epistemologiske og metodologiske implikationer og (in)konsistens med afhandlingens
videnskabsteoretiske fundament skal yderligere ikke udfoldes her.
85 Mykorrhiza er et begreb som Engeström også bruger (2006; 2007; 2008), men dog i anden mere organisatorisk,
netværksteoretisk sammenhæng. Der er visse lighedspunkter mellem Mykorrhiza og et Rhizom som beskrevet af
Deleuze & Guattari (2004). Problemet ved deres model er dels at den er stærk filosofisk funderet i en bestemt ontologi,
og dels at den ikke på samme måde gør det muligt at forstå koblingen mellem forskellige elementer.
!
254