DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

og skalere og nuancere betydning (jf. Halliday 1975). Hertil kommer at den interaktionelle
vaccination i høj grad udrettes og orkestreres af kropslige markeringer der metakommunikerer
tegnets betydning og den ”rette” forståelsesramme. Som fx i eksemplet hvor Søs læner sig markant
frem over bordet med et smil og dermed inviterer til en mindre antagonistisk fortolkningssituation.
Brugen af vaccineformatet er dermed rationelt set ud fra deltagernes synsvinkel og kan også bruges
som en etnometode for overhovedet at sige noget potentielt udfordrende (som fremlæggelse af
virkelige interessante idéer ofte er (jf. Kaufmann 2008)). Når der synes at eksistere en ejerskabsepistemologi
som en affinitet mellem fremsætteren og idéen, og desto mere potentiel problematisk
indhold idéfremsættelsen indeholder, desto mere kommunikativt arbejde vil deltagerne bruge for at
undgå at nogen taber ansigt. Som det fx viste sig i begge hovedeksempler hvor idéen blev fremsat
med fremadrettede reparaturindikatorer, og hvor det viste sig at responsen i anden-positionen var
praktisk dispræfereret, og således ligeledes indeholdt meget kommunikativt arbejde.
Et helt centralt problem-exitredskab viste sig her at være produktion af latter. Kangasharju & Nikko
(2009) har vist hvordan latter ikke optræder tilfældigt i situationen, men er nært tilknyttet specifikke
sociale handlinger. De identificerer fire former: 1) humoren bliver brugt af lederen som en måde at
skabe god stemning på, 2) humoren bliver brugt som en fælles måde at afslutte et tema på, 3)
latteren er en ressource der bliver brugt til at reducere spænding og 4) til at få samarbejdet til at
glide igen. Kangasharju & Nikko konkluderer at fælles latter (joint laughter) er en ressource der kan
forbedre teamarbejdet. Kapitlets analyse har hertil vist at latteren bliver brugt som en nedgradering
af det ansigts-truende potentiale i den sociale situation og på den måde i høj grad forløser relationel
spænding (jf. også Jefferson 1984b; Glenn 1989; Heinemann 2009) '# .
Ved at deltagerne i idéudviklingsprocessen bruger humor som et problem-exitredskab, placerer de
sig et andet sted via en forskel der skaber distance til situationens mulige alvor (jf. Jorgensen 1996).
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
(17) (Jeg tænker …) (2. møde, organisation A (1.a, 58.54)
1. Julie: øhm:: (0.3) jeg !tænker os lidt" (.)
2. sku:l: på !en eller anden måde (.)
3. acceptere at kommunikation
4. (1.5)
5. i etellerandet omfang !stadig er lidt
6. (1.0)
7. eller at det på enelleranden
8. måde ikke fø:les som liså
9. (0.9)
10. !tvingende nødvendigt og vigtigt for den
11. enkelte leder (0.5)
12. som det er i vores hov[eder
13. Jan: [°mm°]
14. Julie: >og måske nogen ga:nge"< (0.6)
15. tale om' (.)
16. at det er ledelse det handler om
17. Finn: !mm"
'# At latteren har denne positive funktion i kreative sammenhænge er også blevet påvist gentagende gange gennem
kreativitets-historien (fx Forgas 2000; Hirt 1999). Nyere studier peger dog på at latter i sig selv ikke gør forskellen.
Teammedlemmers gode humør kan være opløftende men er langtfra tilstrækkelige for det kreative potentiale. Pointen er
at man ikke kan slutte sig til at godt humør automatisk giver flere bedre idéer. Det er humør-reduktionisme. Det er
specielt Mumford (2003) og Kaufmann (2003) der har argumenteret for denne nuancering. Der kan således ikke siges
noget entydigt om funktionen af humør og latter i forhold til kreativ idéudvikling. Fra den mere kognitivt baserede del
af kreativitetsforskningen findes imidlertid stærke indikatorer på at de biologiske belønningsstoffer der bliver udløst i
forbindelse med latter, kan give ny energi og bryde med en fastlåst mentalt fikseret kognition (Smith 2011).
!
140