DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

perspektiv er her de til tider klare magtrelationer, hvor chefen legitimt kan bryde de ”normale”
regler for interaktion ved fx at afbryde taleture eller på anden måde handle magtmanifesterende
(Nielsen 2010). Brud der i ”normal” interaktion forekommer mere sjældent. De specielle
magtstrukturer der kan forekomme under institutionelle forhold er blandt andet diskuteret på
interessant vis af Mehan (1978; 1979) i hans påvisning af læreres magtsprog i skolen; det såkaldte
IRE-mønster, hvor en lærers spørgsmål (Initiation) er fulgt af elevens svar (Reply) der igen bliver
bekræftet eller afkræftet via lærerens evaluering (Evaluation) af svaret. Dette IRE-mønster vil man
sjældent se i hverdagsagtig samtale. Og på den måde udgør fænomenet en særlig institutionel form
for interaktion. En lignende særlig struktur er ikke blevet identificeret i afhandlingens datakorpus,
men den institutionelle historik og de relationelle dynamikker relateret til positioneringer og
identitetsmarkører antages at eksistere, om ikke andet så som en implicit kontekstuel baggrund (jf.
Arminen 2005; Svennevig 2001).
Samlet set sætter disse pointer en institutionel ramme for interaktionen og gør den dermed speciel
og anderledes end hverdagssamtalen. Men hvilken ramme der kommer til udtryk på hvilken måde,
er et åbent spørgsmål. Og som allerede Sacks, Schegloff & Jefferson (1974) gjorde opmærksom på,
kan samtaler ordnes alt efter grader af formalitet: fra den løse hverdagssamtale til de ceremonielle
handlinger ved fx kirkelige handlinger. Heritage & Greatbatch (1991) har hertil udsondret to
forskellige former for institutionel interaktion: a) formelle typer (fx retten) og b) uformelle typer (fx
møder). Møder kan så igen groft sagt dels op imellem formelle og mere uformelle typer alt efter om
deltagerne er styret af en mødeleder der følger en dagsorden minutiøst eller har en mere løs
organisering.
Hvad angår de uformelle møder kan det være vanskeligere at pege på hvorledes det institutionelle
egentlig kommer til udtryk. Som Heritage & Drew (1992) pointerer, er det institutionelle nemlig
ikke absolut defineret ved en fysisk afgrænsning, som fx interaktion i organisationer på en fysisk
adresse i et fysisk mødelokale. Den fysiske lokation kan ikke i sig selv gøre interaktion institutionel.
Interaktionen er derimod institutionel i den udstrækning deltagernes institutionelle identiteter gøres
relevante i situationen. Der er mange strukturelle forhold der er statiske og objektivt gældende for
mødet, så som at deltagerne får penge for at være til stede, at det forventes de udfylder en bestemt
arbejdsopgave, at de nogenlunde tilpasser sig organisationskulturen, værdier, normer og ledelsesstil
etc., men hvordan disse forhold virker og påvirker idéudviklingsprocessen in situ kan ikke afgøres
på forhånd, men må inddrages som analytiske pointer efterhånden som de udfoldes. Det er
konteksten der afgør hvad der er relevant og irrelevant.
I CA har der været en tradition for kun at arbejde med et meget afgrænset kontekstbegreb
(Schegloff 1987a) "' . Et kontekstbegreb der kan siges at være så reduceret at der nærmere er tale om
en co-text; dvs. alene et fokus på de ytringer der omkranser den analyserbare ytring (Mey 2001).
Den grundlæggende læring i CA er, med s ord, at en analyse kun kan beskæftige sig med hvad der
er ”demonstrably relevant to the participants” (1992:109). Fokus er således på den konkrete
situation og de ydre kontekstuelle forhold såsom køn, klasse, historie, alder, institutionelle
karakteristika etc. inddrages ikke på forhånd, da de ikke er relevante a priori. På den måde er
analysen context-free. Samtidig er den extraordinary context-sensitiv fordi hver eneste taletur udgør
konteksten for den næste tur. Imidlertid har denne tilgang det problem at man kun kan nå frem til de
præsenterede fortolkninger ved faktisk at trække på kontekstuel baggrundsviden. Problemet er at
nogle CA-forfattere ikke ekspliciterer denne baggrundsviden og derfor får nogle metodiske
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
"' Hvad kontekst er, er en generel teoretisk diskussion der fylder meget i LSI-traditionen (se fx temanummeret af
Journal of Pragmatics 40 (McHoul 2008)).!
!
41