DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

liver bedre (jf. Girotra 2010). Det bliver derfor fremført (jf. fx Paulus et al. 2010) at udviklingen af
idéer i grupper fører dem fra det overfladiske niveau til det mere kvalificerede niveau i en
faseudvikling. Det fremføres i denne del af litteraturen at det i første omgang er vigtigt overhovedet
at få fremsat en idé eller et forslag og i anden omgang er det nødvendigt med en konstruktiv og
kritisk udvikling af denne idé (jf. fx Lubart 2001). Denne overordnede pointe for den
gruppebaserede idéudvikling synes der i det store hele at være enighed om blandt
kreativitetsforskere (fx Woodman et al. 1993; Basadur 1994; 1995; Chirumbolo et al. 2005;
Eteläpelto & Lahti 2008; Girotra 2010; Paulus et al. 2010). At der er stor uenighed om, hvorvidt
grupper er gode til dette, er en anden sag (Guzzo & Dickson 1996; Cohen 1997; McFadzean 1998;
Hunter, Bedell & Mumford 2007; Baruah & Paulus 2008).
Der findes således en mængde litteratur der fastholder vigtigheden af idéudvikling, men ingen af de
refererede positioner forklarer og påviser præcist hvordan denne udvikling sker i detaljen. I forrige
afsnit blev det vist hvordan der sker en videreudvikling af idéen via trepartsstrukturen. I dette afsnit
vil det blive vist hvordan udviklingen af idéer kan ske som et resultat af socialt distribueret og
situeret kognition. Pointen er at en affilierende udvikling af idéen lader sig gøre fordi deltagerne i
en eller anden udstrækning tænker det samme og tænker videre i samme bane, hvilket viser sig
socialt i verbale og nonverbale kommunikationshandlinger medieret via sproget, kropshandlinger
og/eller artefakter.
Der er imidlertid nogle grundlæggende teoretiske problemer i forhold til hvordan man
måler/iagttager kognition. De fleste analytikere prøver at konstruere målbare kriterier (fx Brophy
1998; Cooke et al. 2000; Mohammed & Dumville 2001). I afhandlingen refereres i stedet til Hopp,
Smith & Hayne (2002) der viser at de overordnede kriterier for at kunne genkende fænomenet må
vise sig som en diskussion af:
• Hvad der er socialt distribueret; fx specifik viden, generel viden, personbaseret viden,
holdninger/normer/værdier eller historie.
• Hvad der viser sig som distribueret; fx overlap, samtidighed, identiske eller komplementære
handlinger, kropslige nonverbale handlinger, interaktion med artefakter eller anden materiel
struktur.
• Hvem der er inkluderet i distributionen; fx hvem der gør hvilke medlemskategorier relevante
ved kun implicit at forudsætte for forståelsen.
Kriterierne er udgangspunktet for analyserne der følger. De vil vise hvordan deltagere skaber og
udvikler idéer ved at stille sig affilierende i kraft af situeret og distribueret kognition. Dette vil blive
vist i fire forskellige dimensioner:
Dimension Den verbale dimension Den illustrative Den taktile dimension Den materielt
dimension
medierede dimension
Modalitet Tale Krop Krop + materiel struktur Materiel struktur
Spørgsmål Hvordan distribueres Hvordan bruges Hvordan bruges den Hvordan bruges
kognition i det kroppen som illustrativ kropslige interaktion artefakter som
lingvistiske tegnsystem kognitivt distribueret med materiel struktur kognitivt distribueret
som ressource for ressource for som kognitivt ressource for
idéudvikling?
idéudvikling?
distribueret ressource idéudviklingen?
for idéudvikling?
Figur 9: Oversigt over fire dimensioner for distribueret kognition.
!
149