DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

foregå under de samme strukturelle og fysiske forhold.
• Idéernes art langt fra altid kan omsættes i et produkt der kan tjenes penge på i fremtiden.
• Idéudviklingsprocessen ofte er kendetegnet ved at være inkrementel og uden radikal effekt;
det man kalder for kreativitet med lille ”k” (Paulus & Nijstad 2003; Hennessey & Amabile
2010).
Altså kort sagt: den slags møder der hver dag afholdes over hele landet på helt almindelige
arbejdspladser når der er taget initiativ til små justeringer, nytænkning eller store forandringer.
Almindelige organisationer med almindelige afdelinger der kommunikerer almindeligt under
almindelige idéudviklingsmøder, er ikke et sjældent syn. Det er hverdagens praksis (engelsk:
mundane (se fx Garfinkel & Sacks 1970; Psathas 1980; Maynard & Clayman 1991; Weick 2004)).
At man sjældent hører om det almindelige men ofte om det særlige, er paradoksalt, da langt
hovedparten af medarbejderes arbejdsdag foregår i al almindelighed. Ordet almindelig kommer af
det oldengelske almenniligr der betyder ”fælles for alle mennesker”. Men hovedparten af forskning
i innovation og kreativitet er derimod beskæftiget med det unikke, med de særligt dygtige
mennesker og virksomheder; med Idéo og 3M, Mozart og Einstein (jf. Ericsson 1999; Ericsson
2009; Kaufmann 2008).
Man får selvfølgelig viden om deres genialitet gennem disse studier, men hvordan omsættes denne
viden til en prosaisk virkelighed? Det almindelige er det der er mest af, nemlig ikke specielt kreativt
skolede mennesker eller specielt innovative virksomheder. Alle mennesker i alle situationer
forsøger i en eller anden udstrækning at forholde sig til det normale; de foretager handlinger der får
dem til at virke normale (Sacks 1994). Men almindelighed på et højkreativt reklamebureau er ikke
almindelighed i al almindelighed. Ligesom studier af fx leadusers ikke fører til viden om ordinary
users (Magnusson 2009). Studier af virksomheder der er særligt innovative, skaber ikke forståelse
for hvordan idéer skabes og håndteres i hovedparten af danske virksomheder hver dag landet over.
En sådan viden om almindelige idéudviklingsmøder er derfor i høj grad relevant for
virksomhederne.
Hvor meget disse almindelige møder end mangler i særlig kreativ indsigt og indslag, opstår der
stadig idéer som forslag der vedtages og får betydning for organisationen. Der bliver formuleret nye
strategier, nye løsninger på dagligdags problemer, nye idéer til at lette arbejdsgangen i afdelingen,
nye attraktive produkter i form af forskellige kampagner og manualer for pressehåndtering,
krisehåndtering etc. Hvordan denne idéudviklingsproces blandt videnmedarbejdere i en
kommunikationsafdeling foregår på samtaleniveauet, findes der, så vidt vides, ikke
forskningsbaseret viden om. Derfor er den empiriske genstand interessant.
De tre organisationer der indgår i undersøgelsen, er typologisk adskilte: der er en NGOorganisation,
en privat organisation og en offentlig organisation. Om denne typologiske
forskellighed i sig selv har nogen betydning, er tvivlsom (jf. Lind & Stokholm 2006:46), men for at
kunne tage højde for eventuelle store diskrepanser blev organisationerne valgt ud fra disse
kriterier 18 . Med afhandlingens metodiske fokus på det situationelle og epistemologiske grundlag i
etnometologiens indeksikalitet ses differencer imidlertid ikke som forskelle i virksomhedstype, men
i den specifikke kontekstuelle konfiguration.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
") Der er selvfølgelig forskel på afdelingerne, men forskellen blev ikke registreret som systematiske organisationstypeforskelligheder,
men mere som forskelle i medarbejdersammensætning og konkrete arbejdsopgaver fra møde til møde.!!
!
44