DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

LBM'73K$1&$!"($)"+*")/>."$5+>/)/+($$
Efter præsentation af empirien og refleksionerne over dens videnskabelige status rejser sig nu
spørgsmålet om de teoretisk erkendelser og præmisser arbejdet med afhandlingen hviler på. Dette
kapitel skal således beskrive den teoretiske position som en nødvendig forudsætning for det
empiriske analysearbejde der udfoldes i afhandlingen. Ikke forstået som en deduktiv slutningsform
hvor et prækonstrueret teoretisk apparat a priori har defineret designet af undersøgelsen og
mulighedsrummet for de empiriske observationer, men som en abduktiv slutningsform med
udgangspunkt i et bottom-up-induktivt blik der er blevet forfinet gennem den dialektiske proces
mellem empiriske observationer og teoretiske betragtninger.
Afhandlingen som en afsluttet tekstproduktion er en statisk størrelse hvor kapitler må følge på
hinanden med en indre logik og kronologi, men forskningen som praksis er derimod anderledes
kaotisk og dialektisk udført med blik for dét der åbenbarer sig i dataene og sans for de teoretiske
værktøjer og videnskabsteoretiske præmisser – i netop den rækkefølge – der er nødvendige for at
skabe adækvate beskrivelser. Når det derfor pointeres at de empiriske analyser hviler på et robust
teorigrundlag som forudsætning, ligger det samtidig implicit at analyserne langt mere end hviler på
et teorigrundlag. Data og problemstillingen har nemlig nødvendiggjort de teoretiske forudsætninger
og redskaber. Var tilgangen i afhandlingen fx en kritisk diskursanalyse, havde jeg måske fokuseret
på kønsspecifikke magtstrukturer. Var tilgangen Frankfurterskole-teorier havde jeg måske fokuseret
på falsk bevidsthed. Var der brugt en ANT-tilgang, havde jeg måske fulgt netværket rundt i
krogene. Men afhandlingen begynder ved en på forhånd defineret holdning: hvad der er beskrevet
som a priori-positionen i Deetz klassiske model (1996:198):
Figur 6: Deetz matrix-model over teoretiske positioner.
Afhandlingen tager sit udgangspunkt i en undren og nogle observationer i det lokale hvorfra
analyser og erkendelser er vokset frem (emergeret). Afhandlingen forholder sig ikke socialkritisk til
undersøgelsesfeltet, men går rent induktivt og fortolkende til værks. Afhandlingen er således
teoretisk framet som et etnometodologisk studie i mødedeltageres multimodale
!
61