DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Denne kognitive økonomisering skyldes dels at deres kommunikationshandlinger er
modtagerdesignede og indgår i en intersubjektiv arkitektur hvor hvert bidrag behandles som
relevant gennem præfererede minimalresponser, og dels at de i en eller anden grad deler en common
ground der består af akkumuleret erfaring, viden etc. På den måde produceres lokal viden gennem
multimodale kommunikationshandlinger der aktiverer socialt tilgængelige og iagttagelige nye
associationsrækker der er forståelige og interessante for netop de to (og tilsyneladende ikke for de
andre).
På baggrund af analysen af eksemplet kan det således konkluderes at den distribuerede kognition
kommer til udtryk via kommunikative handlinger som strukturerende ressourcer (jf. Hutchins
1995:232). Det viser sig særligt i analysen ved den måde Dan og Chris reproducerer og supplerer
hinanden i udviklingen af idéen. Idéen er som sagt at nogle gymnasieelever, der får deres viden fra
universitet, skal følge nogle elitefolk som deres mentorer. Denne idé består således af en a) aktør,
nemlig gymnasieeleven der står mellem b) elitefolk og c) universitets forskere. Denne polarisering
af aktører udtrykkes på forskellige måder gennem eksemplet:
(b) Elitefolk
”i spil?” (l. 29)
”det !ene” (l. 37)
”udfordre politikerne med” (l. 41)
”den lokale erhvervsmand” (l. 45)
(a) en aktør (gymnasieeleven)
Universitetet (c)
”viden” (l. 29)
”det andet ” (l. 37)
”viden”. (l. 41)
”henter deres vi!den fra"” (l. 47)
På trods af umiddelbare forskydninger i ordlyd og personreference responderer både Chris og Dan
med præfereret minimalrespons og længere taleture der tager udgangspunkt i den foregåendes
pointe. Som en kontekstskabende og kontekstfornyende sekventiel progression hvor de
kommunikative handlinger virker som strukturerende ressourcer, mest eklatant udtrykt ved
produktionen af konceptuelle formulationer. Det viser sig her at de to supplerer hinanden med
udbygning af idéen på en måde som de begge bekræfter hinanden i (se også skema nedenfor) uden
at de imidlertid bruger de samme formuleringer: Ikke alle ordene i henholdsvis boks (b) eller (c)
ovenfor er umiddelbart synonyme, men Chris og Dan behandler ordene/formuleringerne som
medlemmer af den samme kategori.
Dermed har analysen også vist hvordan de situerede deltageres interaktion og orientering mod
hinanden kommer til udtryk gennem synkrone handlinger der udtrykker affiliation og distribueret
kognition (jf. Thompson & Fine 1999). At der er tale om distribueret kognition, bliver kun desto
mere tydeligt idet idéen ikke er en statisk færdigformuleret størrelse. På den ene side viser de to
deltagere forståelse og accept af hinandens kommunikative handlinger, mens der på den anden side
faktisk er tale om visse forskydninger i indhold og også om en udvikling af idéen. At begge
deltagere dog anerkender denne udvikling som relevant for idéen, peger på at de i en eller anden
udstrækning tænker i ”de samme overordnede baner”. Følgende elementer tilføjes udviklingen af
idéen:
!
172