DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

subjektive plan. Idéen forbliver i et lukket univers med egenskaber der er fremmede for resten af
deltagerne. At have indlevelsesevne er at have evne til at kunne følge andre deltageres tanker eller
handlinger (jf. Tomasello & Carpenter 2007). Kan deltagere ramme denne åre af empatisk
kreativitet (empathetic creativity (Seddon 2005)), kan idéudviklingen udvikle sig vidt. Når en
subjektiv forestillingsverden bliver til en fælles, delt forestillingsverden, opnås både fordelene fra
forestillingen og samarbejdet om at forholde sig til egenskaberne og mulighederne i
forestillingsverdenen.
Kan man ”se for sig” hvordan situationen der kræver løsninger, ser ud, kan man også lettere ”se for
sig” hvilke løsninger der er påkrævet 78 . At kunne ”gå ind” i en forestillingsverden og ”gå rundt om”
og anskue problemet fra forskellige vinkler, som man ville kigge på en fysisk genstand, gør det
muligt for beskueren at få detaljer og stemninger med som ellers netop er forbeholdt den reelle
fysiske oplevelse. At tale om forestillinger på denne måde knytter an til Ward, Smith & Finke
(1999) (jf. Ronald Finke 1990) der beskriver effekten af imagery, altså evnen til at kunne forestille
sig ting. De lavede en række eksperimenter der gik ud på at få deltagerne til at kigge på
konstruerede genstande og forestille sig hvad de ville kunne bruges til. Eksperimentet viste hvor
kreativt tænkende deltagerne kunne være, idet de fandt på mange gode anvendelsesmuligheder ud
fra tilsyneladende nytteløse og intetsigende tegninger. Nigel Thomas (1999) knytter i en anden
diskussion den kreative forestillingsevne direkte til det diskursive format ”seeing as”, og pointerer
at det at se ting ikke skal tages bogstaveligt men forstås i metaforisk forstand; det vil sige i den
udstrækning at man ikke blot ”ser”, men ”ser som…”. Derfor er de mentale billeder ikke reelle
repræsentationer af hypotetiske scenarier (hvad der også ville være logisk umuligt), men netop
konstruerede forestillinger af mulige scenarier som metaforisk udvidet mening.
I den mere normativt baserede funktionelle del af kreativitetsforskningen har betydningen af
forestillinger også været udbredt. Når man i dag læser nyere bøger om kreative teknikker, optræder
der altid forestillingsøvelser (fx Birch 2000; Wake 2000; Yates 2004). For disse bidrag gælder det
imidlertid at de er stærkt subjektcentrerede. Hvordan en fælles forestillingsverden bliver opbygget
og udfoldet, er langt hen ad vejen uforklaret i kreativitetsforskningen. Afhandlingens analyser viser
hertil hvordan deltagere er i stand til at gå ind i den samme forestillingsverden ved hjælp af et (ofte)
multimodalt konstrueret forestillingsformat. Når deltagerne tilsyneladende opererer inden for den
samme forestillingsverden, har de langt hen ad vejen oprettet en fælles socialt og kognitivt
distribueret forståelseshorisont der gør interaktionen mulig.
!G"8"8$S:&,*'*/.+&4/.$,:5$F:.5'*$*+($+0MF./5,I**/(,/$$
Begrebet konstateringer dækker over en række holdningstilkendegivende (deklarative) måder som
idéer bliver fremsat på. Det er blevet registreret hvordan deltagere fremsætter idéer med et
subjektcentreret format der tager udgangspunkt i den situation den enkelte deltager står i, og den
måde han/hun ser situationen på. Formatet kan, som eksemplerne viser, både optræde som klart
afgrænsede koncepter og som mere tentative forsøg på at udtrykke en idé.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
() !Billedkunstnere og forfattere der ikke har evnen til at ”se” kunsten for sig, er, som fx Betty Edwards (1986; 1993)
beskriver det, dårlige kunstnere. !
!
225