DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

muligt eller centralt at forholde sig til. For hverken Dan eller Chris, eller de andre deltagere, har
indblik i hverandres ”faktiske” kognition. Hvad der dog er interessant er den måde Chris og Dan
orienterer sig mod hinandens taleture på. I formulationssekvensen (l. 13-14) ses det ved at Dan
genbruger Chris’ ord om ”mentor” (l. 3) i en ny ordkonstruktion (”mentorordning” l. 13)
hvorefter Chris selv i en tredjeposition adopterer den nye ordkonstruktion (”mentorordning” l.
14) og bekræfter derved relevansen og ”rigtigheden” af formulationen. ”Rigtigheden” i den forstand
at Chris i det øjeblik adresserer idéen med samme ordvalg, hvilket således kommer til at udgøre en
lokal kontekstspecifik og situationsdefinerende diskurs.
Man kan kalde formatet for en konceptuel formulation, fordi dens funktion ikke blot er at
opsummere men også at kondensere pointen i et begreb eller en navngivning. I dette tilfælde
navngivningen: mentorordningen. Denne type formulation er en kognitiv økonomisering der gør det
muligt for deltagerne at etablere en platform de kan tale videre ud fra – eller et stillads (scaffolding
(Clark 1997)) som talen og tænkningen støtter sig op ad. Ved at begrebsliggøre idéen, som den
hidtil er udformet, frisættes kognition til videre udvikling og behandlingen af idéen. På den måde er
funktionen af den konceptuelle formulation at skabe fælles situationsdefinition som et
samkonstrueret socialt distribueret fænomen og dermed være en fælles ramme der gør det muligt
for deltagerne at komme videre med idéudviklingen på baggrund af accepterede forståelser. Accept
og gensidig bekræftelse af den konceptuelle formulation klargør situationsdefinitionen og fungerer
dermed som et fælles vedtaget fundament hvorfra idéudviklingen kan fortsætte.
%209$B>R44")*/>.$,/>)*/C-)/+($=?$.+