DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

kommandobroen i et skib (Hutchins, 1995), men forskydes ud i komplekse netværksrelationer der i
tid, rum og praksisformer transcenderer situationen. Kognitionsbegrebet indeholder dermed
potentielt alt og taber dermed potentielt også sin distinkte betydning 72 .
Problemet opstår fordi Hutchins overfører terminologien fra den klassiske kognitionsvidenskab med
et symbol processing blik på kognition hvor mennesker opfattes som computational systems der
handler på baggrund af de producerede repræsentationer (jf. Susi & Ziemke 2001). Men kognition
må, som fx Wilson (2002) og Nardi (1996) viser, reserveres til menneskelig aktivitet. Det betyder
ikke at konceptet om distribueret kognition opløses, men det betyder at kognition kun kan siges at
blive distribueret i den forstand at det den ene deltager tænker, i en eller anden udstrækning svarer
til hvad en anden (eller den samme) deltager tænker via en given mediering. I den forstand kan
sproget såvel som objekter og kropslige illustrationer være bærere af kognition som medierende
artefakter, men ikke i sig selv producere kognition. Det har analyserne i afhandlingen vist.
Hutchins analyser (fx 1995) giver en adækvat beskrivelse af hvordan en gruppe mennesker løser
opgaver i fællesskab via distribueret kognition, men terminologien taber fokus. Ifølge Button
(2008) primært fordi begrebsbrugen blot bruges til at genbeskrive sociale fænomener i en anden
type terminologi der konnoterer til klassisk kognitionsvidenskab uden at tilføje egentlig ny
betydning. Afhandlingens analyser har vist at en mere præcis forståelse af hvordan kognition
distribueres er via artefakter eller kropslige handlinger som medierende socialt iagttagelige og
beskrivelige strukturer der gør det muligt for andre eller de samme mennesker at tænke
sammenlignelige eller nye tanker. Medieringsbegrebet har således ontologisk karakter som det
hvormed og hvorigennem meningsfulde tegn produceres og fortolkes og gøres relevant i kraft af
andre menneskers orientering mod mediet. Den centrale pointe er her at artefakter (her er det bredt
forstået som alle typer konstruktioner; sproglige, fysiske etc.) bærer en specifik historie og kultur,
der ofte udgør en robust struktur på tværs af tid og rum. Hvordan denne historie og kultur
aktualiseres og anvendes, er herefter situationelt bestemt (jf. Kuutti 1991).
En kropslig illustration hvor en deltager med hænderne forsøger at illustrere en æske er et symbolsk
medie der distribuerer kognition mellem deltagerne; en taktil erfaring af et korts egenskaber er ikke
baseret på kortets kognition, men på kortets egenskaber som mediator for tidligere tiders kognition
distribueret over tid og rum og opfanget og brugt på ny måde i en ny situation; en kropslig
håndtering af en mappe og en bunke papirer der projicerer sociale handlinger, som fx
mødeafslutning, distribuerer kognition mellem deltagerne medieret via artefakten; deltagernes
nedskrivning på Post-it-sedler og bagefter fælles orientering mod dem er en socialt defineret
situation hvor den enkelte deltagers kognition distribueres via Post-it-sedlen som mediator og
opfanges og fortolkes af en anden deltager i en ny unik situation (se også Nielsen 2012).
Alle eksemplerne fra analyserne peger på det samme faktum; at nonverbale ressourcer ikke har
kognitive rettigheder i sig selv, men derimod medielle egenskaber som bærere af kognition der kan
distribueres, genanvendes og dermed mere præcist genfortolkes ved blot at indgå i en ny social
situation hvor deltagere aktivt tænker, affilierer, udvikler og handler på bestemte måder der gør
bestemte artefakter og bestemte betydninger relevante som situeret handling – ofte videre behandlet
i en sprogliggjort modalitet via den måde deltagerne orienterer sig affilierende.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
(# På trods af kritikken af Hutchins radikale system-metafor for distribueret kognition betyder det ikke, at alle
erkendelser i Hutchins arbejde er forfejlede. Som det blev diskuteret i indledningen til afhandlingen bibeholdes et fokus
på distribueret kognition som en forståelse af, hvordan kognition i en specifik situation ikke bliver delt men netop
distribueret og fortolket og genanvendt. Så selvom systemmetaforen er for radikal er begrebet om distribueret kognition
adækvat. !!
!
206