15.04.2014 Views

DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det beskrives i mykologien (svampelæren) hvordan der er positive effekter af mykorrhiza (Gange,<br />

Bower & Brown 1999): Det fører til et udvidet "rodsystem", forbedret næringsstofoptagelse,<br />

forbedret vandoptagelse, positiv effekt på jordstrukturen og øget modstandsdygtighed mod<br />

plantesygdomme. På lignende vis kan det anføres at der er positive effekter af at tilgå, tænke og<br />

praktisere idéudvikling ud fra en Mykorrhiza-model: en tilstræbt systematisk oversigt over<br />

sammenhænge i samtalens sekventielt organiserede ”rodsystem” og forbedret indsigt i og evne til at<br />

optage nye idéer og kombinere dem, hvilket også burde føre til positive effekter for kvaliteten af<br />

idéerne.<br />

Man kan vælge at bruge metaforen om Mykorrhizaet aktivt som et styringsredskab i en<br />

idéudviklingsproces ved at tegne forskydninger undervejs i interaktionen og derpå iagttage og koble<br />

mellem de nedskrevne idéer. På den måde kan det vise sig at linjer i rodnettet kan stå uspecificerede<br />

langt tilbage i processen rent kronologisk, men de er dog markeret visuelt her og nu ved at være<br />

tegnet og dermed lige så lette at vurdere i den afgørende beslutningsproces som de netop<br />

diskuterede forslag. Mykorrhiza-modellen gør det således muligt for medarbejderne at danne sig<br />

overblik over de forslag, idéer og samtaler der har været undervejs i mødet, og dermed bliver det<br />

også muligt mere præcist at udsondre præmisserne og det grundlag, eller den paillet af muligheder,<br />

som beslutninger skal træffes på baggrund af 86 .<br />

Modellens placering i en overordnet innovationsteori: At udvikle idéer er ikke blot noget der<br />

foregår i et aflukket mødelokale i et bestemt tidsrum. En model for situationel idéudvikling må<br />

derfor også placeres i en bredere innovationsteoretisk kontekst. Delundersøgelser af hele<br />

innovationsprocessen har intrinsisk værdi som kvalificerede og dybdegående projekter der<br />

afdækker detaljer et makroblik aldrig ville se. Lige så nødvendig et minutiøst blik på<br />

mikroprocesser er for at forstå detaljerne, lige så nødvendig er et blik på innovationsprocessen også<br />

for at forstå hvad der er på spil i helheden. Afhandlingen har været en undersøgelse af en del af<br />

helheden, og som sådan må delen også tænkes i forhold til helheden (jf. Hennessey & Amabile<br />

2010).<br />

Den mest relevante multilevel teori er Drazin, Glynn & Kazaniins (1999; 2008) sensemaking-teori.<br />

De definerer ikke kreativitet som produktionen af nye og værdifulde idéer, som mange ellers gør (jf.<br />

afsnit 2.1) men derimod som en ”process of engagement in creative acts, regardless of whether the<br />

resultant outcomes are novel, useful or creative”. (1999: 287). En sensemaking kreativitetsteori<br />

handler derimod om at skabe forståelse for hvordan udviklingen af idéer i organisationen generelt<br />

fra første idé til endelig implementering, er en længere proces hvor medarbejdere skaber og forfiner<br />

idéerne alt imens de søger og skaber arbejdsmæssig mening. Teoriens præmis er at mening og idéer<br />

ikke skabes solipsistisk men via interaktionelle processer hvor en fælles framing af situationen<br />

opstår.<br />

Drazin, Glynn & Kazaniin beskriver hvordan multilevel teorien gør det muligt at skabe forståelse<br />

for tre niveauer og deres indbyrdes relation: det intrasubjektive, det intersubjektive og det kollektive<br />

niveau. Afhandlingens model for idéudvikling kan indpasses i deres teori som en udvidet forståelse<br />

af det intersubjektive niveau. De beskriver hvordan det intersubjektive niveau består af interaktion<br />

mellem deltagere og kan forstås både ud fra den måde de er i stand til at tænke sammen (”mental<br />

maps are shared and belief systems converge” (1999:293)), og på den anden side hvordan konflikt<br />

også er en del af idéudviklingsprocessen (“sensemaking may not be neat, tidy, and polite but,<br />

rather, may be marked by divergent and sometimes antagonistic frames of reference” (1999:294)).<br />

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!<br />

86 Modellen er blevet afprøvet i få pilotforsøg, men vil kræve langt mere både praktisk og teoretisk gennemarbejde før<br />

dens robusthed og relevans kan postuleres.<br />

!<br />

255

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!