DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet
DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet
DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det beskrives i mykologien (svampelæren) hvordan der er positive effekter af mykorrhiza (Gange,<br />
Bower & Brown 1999): Det fører til et udvidet "rodsystem", forbedret næringsstofoptagelse,<br />
forbedret vandoptagelse, positiv effekt på jordstrukturen og øget modstandsdygtighed mod<br />
plantesygdomme. På lignende vis kan det anføres at der er positive effekter af at tilgå, tænke og<br />
praktisere idéudvikling ud fra en Mykorrhiza-model: en tilstræbt systematisk oversigt over<br />
sammenhænge i samtalens sekventielt organiserede ”rodsystem” og forbedret indsigt i og evne til at<br />
optage nye idéer og kombinere dem, hvilket også burde føre til positive effekter for kvaliteten af<br />
idéerne.<br />
Man kan vælge at bruge metaforen om Mykorrhizaet aktivt som et styringsredskab i en<br />
idéudviklingsproces ved at tegne forskydninger undervejs i interaktionen og derpå iagttage og koble<br />
mellem de nedskrevne idéer. På den måde kan det vise sig at linjer i rodnettet kan stå uspecificerede<br />
langt tilbage i processen rent kronologisk, men de er dog markeret visuelt her og nu ved at være<br />
tegnet og dermed lige så lette at vurdere i den afgørende beslutningsproces som de netop<br />
diskuterede forslag. Mykorrhiza-modellen gør det således muligt for medarbejderne at danne sig<br />
overblik over de forslag, idéer og samtaler der har været undervejs i mødet, og dermed bliver det<br />
også muligt mere præcist at udsondre præmisserne og det grundlag, eller den paillet af muligheder,<br />
som beslutninger skal træffes på baggrund af 86 .<br />
Modellens placering i en overordnet innovationsteori: At udvikle idéer er ikke blot noget der<br />
foregår i et aflukket mødelokale i et bestemt tidsrum. En model for situationel idéudvikling må<br />
derfor også placeres i en bredere innovationsteoretisk kontekst. Delundersøgelser af hele<br />
innovationsprocessen har intrinsisk værdi som kvalificerede og dybdegående projekter der<br />
afdækker detaljer et makroblik aldrig ville se. Lige så nødvendig et minutiøst blik på<br />
mikroprocesser er for at forstå detaljerne, lige så nødvendig er et blik på innovationsprocessen også<br />
for at forstå hvad der er på spil i helheden. Afhandlingen har været en undersøgelse af en del af<br />
helheden, og som sådan må delen også tænkes i forhold til helheden (jf. Hennessey & Amabile<br />
2010).<br />
Den mest relevante multilevel teori er Drazin, Glynn & Kazaniins (1999; 2008) sensemaking-teori.<br />
De definerer ikke kreativitet som produktionen af nye og værdifulde idéer, som mange ellers gør (jf.<br />
afsnit 2.1) men derimod som en ”process of engagement in creative acts, regardless of whether the<br />
resultant outcomes are novel, useful or creative”. (1999: 287). En sensemaking kreativitetsteori<br />
handler derimod om at skabe forståelse for hvordan udviklingen af idéer i organisationen generelt<br />
fra første idé til endelig implementering, er en længere proces hvor medarbejdere skaber og forfiner<br />
idéerne alt imens de søger og skaber arbejdsmæssig mening. Teoriens præmis er at mening og idéer<br />
ikke skabes solipsistisk men via interaktionelle processer hvor en fælles framing af situationen<br />
opstår.<br />
Drazin, Glynn & Kazaniin beskriver hvordan multilevel teorien gør det muligt at skabe forståelse<br />
for tre niveauer og deres indbyrdes relation: det intrasubjektive, det intersubjektive og det kollektive<br />
niveau. Afhandlingens model for idéudvikling kan indpasses i deres teori som en udvidet forståelse<br />
af det intersubjektive niveau. De beskriver hvordan det intersubjektive niveau består af interaktion<br />
mellem deltagere og kan forstås både ud fra den måde de er i stand til at tænke sammen (”mental<br />
maps are shared and belief systems converge” (1999:293)), og på den anden side hvordan konflikt<br />
også er en del af idéudviklingsprocessen (“sensemaking may not be neat, tidy, and polite but,<br />
rather, may be marked by divergent and sometimes antagonistic frames of reference” (1999:294)).<br />
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!<br />
86 Modellen er blevet afprøvet i få pilotforsøg, men vil kræve langt mere både praktisk og teoretisk gennemarbejde før<br />
dens robusthed og relevans kan postuleres.<br />
!<br />
255