DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Kjeld er kommunikationsdirektøren der siger: ”h. de::t det kunne jeg godt være
tilbøjelige til (.) ((hans))” (l. 2). Det han kan være tilbøjelig til, er at tage Thors kritik
(jf. eks. 6) til efterretning og indarbejde den i filmen der således må gennemgå ny idéudvikling. På
samme tid viser handlingen Kjelds medlemskab af kategorien chefer der bestemmer og deraf en
måde at træffe beslutninger og føre diskussionen af idéen frem til et vedtagelses-tidspunkt. Det
viser sig ikke i ytringen isoleret set, men i den måde den bekræftende bliver behandlet på af Hans i
den efterfølgende tur. Sprogligt set er Kjelds ytring blot en tilkendegivelse, men i situationen
fungerer handlingen som en ordre – og bliver behandlet som en ordre ved at Hans afslutningsvis
accepterer, skriver ned og samtalen slutter. Ifølge Kerbrat-Orecchioni (1997) bliver ordrer ofte givet
gennem indirekte talehandlinger for at undgå ansigtstruende adfærd. For direkte designede ordrer
kan virke militaristiske. På samme måde har Brown og Levinson påvist hvordan ordrer eller
anvisninger bliver pakket ind af soften’ers der bevirker at deltagerne undgår ansigtstab (Brown &
Levinson 1987:108). I de tilfælde hvor chefen gør sit medlemskab af kategorien ”chef/leder”
relevant i situationen og i samme omgang designer sine kommunikationshandlinger som
afslutninger og ordre-lignende, virker de således som entry into closings (jf. Button 1991) – og
dermed virker de også som egentlige vedtagelseshandlinger.
2. Udskydelsesformat
Eksemplet omhandler situationen der også blev beskrevet i eksempel 13 hvor deltagerne taler om
idéer til et arrangement om en økologisk bod på forskningens døgn.
(??) (Det finder vi ud af)
(3. møde, Organisation B (05.27))
1 h. [vi!] finder ud af et eller andet"
2 Vigo: [ja]
3 yes
4 (1.1)
5 Søren: det er godt
6 (0.3)
7 Vigo: det er godt .h
8 (4.2)
Eksemplet blev analyseret i eksempel 13. Det viser hvordan deltagerne samarbejder ved hjælp af
kropslige og materielle ressourcer i at afslutte idéudviklingen og mødet. Det sker dog ikke ved at
træffe en endelig beslutning, men ved at udskyde beslutningen: ”h. [vi!] finder ud af et
eller andet"” (l. 1).
!
265