DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Eksemplet viser blandt andet hvordan Sara fremsætter en idé om at de frivillige i fremtiden skal
give nogle penge til organisationen. Dette kommer til udtryk som et synspunkt eller en
holdningstilkendegivelse, men bliver af Signe behandlet som et forslag der er til forhandling og
udvikling. Dette skal ses i lyset af at det er deltagernes opgave at blive enige om forslag til hvordan
drømmeorganisationen ser ud i 2014. Dermed er det klart at der er tale om en idéfremsættelse.
@0%$B(=#R>"T$,"#$%&$',:?*"4>Y))"#>"$
Idéfremsættelsen sker primært gennem en holdningstilkendegivelse båret frem af den retoriske
struktur: ”Jeg synes”. I linje 5 og 6 fremsættes idéen første gang, men
designet som en ytring der inviterer til latter: ”SÅ synes jeg
i!hvertfald de frivillige" de skal os gi nogle fler
penge EH HIHI” (l. 5-6). Sara akkompagnerer sin ytring med hørbar og
synlig latter, og designer således kommunikationshandlingen med en ironisk markør, nemlig
overdrivelsen (i!hvertfald) og den selvinitierede latter (jf. Muecke 1970; Booth 1975).
Deltagerne responderer bekræftende med latter, og behandler således ytringen som en grinagtighed
(a laughable (jf. Jefferson 1979)).
Denne første humoristiske ytring er designet som en præ-tematisk ytring der afsøger og bereder
muligheden for den efterfølgende idéfremsættelse. Maynard og Zimmerman (1984) har blandt andet
vist hvordan pre-topical sequences (prætematiske sekvenser) bruges til aflure stemningen før
fremsættelsen af ens egentlige tematiske ærinde. Saras tur kan nok ses som en sådan prætematisk
sekvens. I eksemplet producerer Saras første taletur affilierende grin og umiddelbar accept, hvilket
får Sara til at fortsætte (jf. også Markaki et al. 2010). Efter at hun har fået de andre deltageres
positive orientering foretager hun imidlertid et fodskifte fra den ironiske frame til en mere seriøs
frame. Hun hæver sin stemme for at afbryde grinet og den humoristiske stemning: ”NEJ jeg
syns'” (l. 8).
!
115