DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

20%$!")$?-(.)/+("##"$5"*>5".)/;$
Det funktionelle er det mest udbredte paradigme inden for forskning i gruppers kommunikation
(Gouran & Hirokawa 1996; Frey 2002; Wittenbaum et al. 2004). Inden for dette perspektiv er
forskningen hovedsageligt orienteret mod 1) gruppers generelle performance, 2) gruppers
produktion af nye og nyttige produkter og 3) gruppers tendens til lav effektivitet. I dette perspektiv
søger forskningen at identificere funktionerne ved givne kommunikative mønstre in situ for derved
at påpege hvorledes bedre og mere effektive processer kan udfoldes. I den voksende mængde af
kreativitetsforskning er dette det bærende fokus. Det er et normativt perspektiv, og der er typisk
fokus på Group Problem Solving (Seibold 1979; Yetton & Bottger 1981; Bottger & Yetton 1984;
Firestien 1990; McFadzean 1998; Sik-wah Fong 1999) og Decision making (fx Hewes 1996;
Hirokawa 1996; Manz & Neck 1995; Peterson et al. 1998; Puccio et al. 2006; Scheidel 1986;
Schwenk 1990). En række positioner der står stærkt her, er Amabiles motivationsteori (1996),
Sternbeg & Lubarts spilteoretiske model (1991), Woodman et al.s (1993) og Fords (1996)
organisatoriske kreativitetsmodeller og Csikszentmihalyis (1997) systemteoretiske model.
De forskelligartede forskningsbidrag er alle kendetegnet ved det som Wittenbaum et al. beskriver
således:
”The functional perspective is defined as a normative approach to describing and predicting group
performance that focuses on the functions of inputs and/or processes. The functional perspective is
the one most commonly used by theorists and researchers who seek to understand group
performance effectiveness.” (Wittenbaum et al. 2004:18).
Forskning inden for det funktionelle perspektiv er dermed også grundlæggende interesseret i de
produkter der kommer ud af de idéudviklende gruppers interaktion. Det er fx tydeligt i Amabiles
definition: ”production of novel, appropriate idéas” (1997:40). Og det er tydeligt når man kigger på
definitionerne hos fx Woodman et al: ”creation of a valuable, useful new product” (1993:293);
Csikszentmihalyi: ”Creativity is not the product of single individuals, but of social systems making
judgments about individuals products.” (1999:314) og West: ”application of ideas that help society”
(1995:71). Alle definitioner der forudsætter at der kommer et nyt og brugbart produkt ud af
anstrengelserne. I disse positioner benytter man sig typisk af den hypotetisk deduktive
slutningsform, og bruger gerne eksperimentelle metoder til at teste funktioner i konstruerede,
fritsvævende gruppekonstellationer. Positionen har sine svagheder i det klare målorienterede
forskningsfokus, hvor en normativt styret erkendelsesinteresse tenderer til at determinere
forskningsresultaterne.
202$!")$>R4C+#>."$5"*>5".)/;$$
Det gruppedynamiske perspektiv er en skraldespands-kategori. Den dækker over en række
forskningstraditioner og teorier der mere generelt er interesseret i at finde ud hvordan grupper er
konstitueret, og hvordan dynamikken mellem gruppemedlemmer producerer en fælles virkelighed.
Man er ikke interesseret i gruppens indhold, men i måden medlemmerne organiserer sig på i forhold
til hinanden ud fra deres psykiske strukturer. Med Freys ord: ”From this perspective,
communication is the primary social process that creates reality” (Frey 2004:280). Man er i dette
perspektiv interesseret i produktionen og betydningen af symboler og den måde de bliver fortolket
på. Det drejer sig både om de forskningstraditioner der knytter an til den symbolske interaktionisme
(Mead 1934; Blumer 1969) og til de traditioner der mere har fokus på roller og interpersonelle
!
27