DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

væk fra den problematiske kritik. Ytringen er designet som et generelt spørgsmål til ambitionen for
hele arbejdet, og på den måde er det nærliggende at tale om et forandrings-format. Den device der
bliver brugt som redskab til at håndtere kritikken, er et forandrende fokusskift hvor funktionen af
ytringen således er at flytte fokus fra kritikken til noget andet – i det her tilfælde idéen fremført som
et generelt spørgsmål i stedet for som et specifikt forslag. Det gør det muligt for Anton at få
generobret taleretten og situationsdefinitionen.
Efter ytringen i linje 44 produceres et muligt færdiggørelsespunkt, idet ytringen er designet som et
interrogativ med præference for et svar. Anton producerer imidlertid ingen pause der gør det muligt
for nogen af de andre deltagere at svare, men kommer eventuelle overlap i forkøbet ved at hæve
volumenen i den fortsatte turkonstruktionsenhed:
45 Anton: I MEAN can we
[accept that ehh] the=
46 Bo: [its close enoug]
47 =numbers have not changed next time?
Anton designer sin ytring som en præcisering af hvad ambitionen for arbejdet må være. Først ved at
tage ordet med høj volumen og bagefter ved at lægge tryk på ordet ”accept”. Samtidig løfter han
hånden og markerer i luften en streg der er synlig som en indikation af en øvre grænsedragning. Der
optræder således en fin koordinering af det talte budskab; med håndbevægelsens grænsedragning
vises det om de kan acceptere at tallene ikke ændrer sig.
På spørgsmålet der umiddelbart følges af en alvorlig mine og den grænsedragende hånd, svarer de
andre deltager prompte og samstemmende nej. Overlappende med deres svar og umiddelbart
bagefter bryder Anton selv ud i et højlydt latterbrøl.
!
109