DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

informationsoverførsel, men som menneskets aktive informationstilegnelse. Ligesom bøger og
computere er informationsmættede objekter med viden der er blevet tilført mediet, der først giver
mening for en deltagere i det øjeblik han aktivt tilegner sig denne viden. Sådan viser det sig også
under idéudviklingsmøder hvor deltagerne orienterer sig mod informationsmættede handlinger og
objekter som kropslige illustrationer, gamle julekort, nedskrevne budskaber på Post-it-sedler og
mapper der lukkes sammen at relevant kognition aktiveres via deltagernes orientering og tilegnelse.
At deltagerne ved idéudviklingsmøderne tilegner sig information via de medierende nonverbale
ressourcer, er derfor ikke blot et spørgsmål om at der overføres viden i en lineær sprogliggjort
kausalitet, men om at der forekommer symbolske repræsentationer der gør det muligt for deltagerne
at skabe selvstændig kognition in situ. Dermed giver det ikke mening at fastholde en artefakts
statiske egenskaber, men derimod at se artefakter og kommunikative handlinger som socialt situeret
praksis (jf. Suchman 2007). En mappe bliver fx ikke in situ primært brugt til at opbevare papirer i,
men til at gøre den sociale handling: idéudviklingsmøde-afslutning (se også Dwyer & Suthers
2005).
Den symbolske repræsentation af kognition via de forskellige modaliteter producerer dermed alene
lokal mening for deltagerne som en illustration; den kropslige illustration af en æske, den materielle
illustration af et kort; den kropsligt-materielle illustration af en mødelukke-handling; den materielle
illustration af et idékompleks repræsenteret ved nedskrevne idéer på Post-it-sedler. Alle
eksemplerne viser hvordan kommunikative handlinger og deltagernes orientering mod disse er
produceret som lokalt meningsfulde illustrationer hvor man altså ikke kan tale om distribution af en
statisk kognitiv entitet, men derimod om nyfortolkning, genanvendelse og udtrækning af relevant
information som illustration. Deltagerne orienterer sig her simultant mod den offentligt tilgængelige
tegnproduktion som illustrative og dermed funktionelle repræsentationer af relevant mening for
udviklingen af idéer (jf. Hutchins 2008:2014). Og den kropslige illustration er ikke meget ulig den
materielle illustration. Som Streeck & Kallmeyers analyser af kropslige illustrationer viser, giver
det mening at tale om ”graphic gestures” (2001: 488) på linje med grafiske repræsentationer som
forekommer via artefakter som fx papir og pen (se også Ochs, Jacoby & Gonzales 1994). Hver
modalitet har sine distinkte rettigheder, dvs. muligheder og begrænsninger; ved at skrive på Post-itsedler
kan man fastholde kognition på en anden måde end man kan ved en sproglig ytring eller
kropslig illustration der er væk når den er udført. Men på trods af tegnsystemernes forskelligheder
er fællesnævneren et øjebliksbillede af en informationsmættet distribueret kommunikationshandling
der illustrerer og informerer, og den er dermed er momentan ressource for idéudviklingen som en
måde at skabe en fælles forestillingsverden og progression i kommunikationen!(jf. Murphy 2005).
$%809$!"($C/>+D/=)/;"$.+(>)*-.)/+($=?$/,:"*$
Det er ikke blot tanker generelt der distribueres, men mere specifikt associationsrækker som andre
deltagere orienterer sig affilierende imod. Og videre: Associationsrækkerne er ikke blot delt, men
brugt som udgangspunkt for ny videnskonstruktion. I afsnittets første analyse blev det fx klart
hvordan deltagerne starter med at fremsætte idéen om at Hans Skov får fire gymnasieelever som
mentorer, og slutter med at have udviklet en idé om at eleverne generelt skal være vidensmæssige
gatekeepere. Processen fra den første idé til den endelige idéformulering indeholder en social
tilgængelig tilføjelse af nye elementer undervejs og kan derfor kaldes for en social bisociativ
(Koestler, 1964) proces udfoldet på baggrund af situeret distribueret kognition. Koestler skriver:
”I have coined the term ”bisociation” in order to make a distinction between the routine skills of
thinking on a single ”plane”, as it were, and the creative act, which I shall try to show, always
operates on more than one plane.” (1964:35)
!
208