DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

kortfattede og formaterne berøres kun. Forfatterne er tilsyneladende mere interesserede i hurtigt at
bevæge sig op på et bredere teoretisk niveau, hvor generelle lingvistiske mønstre og præmisser
diskuteres. Det er interessant, men åbner samtidig op for 1) analyser der har et bredere multimodalt
sigte samt analyser der 2) går i dybden med at identificere og nuancere interaktionsformaterne.
De væsentligste erkendelser der tages med over i afhandlingens position, er:
• Idéerne skabes i tæt sammenhæng med deltagernes produktion af anden type mening.
• Idéerne formes gennem forskellige former for "diskursive figurer".
• En række interne og eksterne faktorer påvirker idéudviklingsprocessen.
7"8"8$E2,'5(+&4$'F$2:+&*/.$F.'$9:1,(/)$:4$>'.-:@A$/*$'("$
Diskussionen af de to lingvistisk baserede positioner der adresserer et spørgsmål der ligner
afhandlingens, peger samlet set på:
• At møder er selvstændige interessante domæner for nærmere detaljeret udforskning.
• At idéerne skabes i tæt sammenhæng med deltagernes produktion af anden type mening og
identitet.
• At idéerne formes gennem forskellige former for "diskursive figurer".
• At en række interne og eksterne faktorer påvirker idéudviklingsprocessen
Disse pointer og erkendelser tages med over i afhandlingens teoretiske og metodiske tilgang til
analysegenstanden og genplaceres i det der i afhandlingen kaldes for et in situ-multimodal
perspektiv. Men først en diskussion af aktivitetsteori der hverken er rent lingvistisk eller
multimodalt orienteret, men som har sit eget program.
208$B.)/;/)")>)"+*/$$
Den finske professor Yrjö Engeström er den primære eksponent for det man kalder for en culturalhistorical
activity theory, eller blot aktivitetsteori. Han har skrevet en række artikler (fx 1994; 1995;
1999; Engeström & Kärkkäinen 1995) om teambaseret innovation ud fra dette teoretiske apparat, og
hans overvejelser om emnet blev samlet i bogen: ”From Teams to Knots” fra 2008. En
positionering i forhold til Engeström er vigtig fordi han tematisk og metodisk ligger tæt på
afhandlingens problemstilling.
Engeström og hans kollegaer taler ikke om multimodalitet, men er grundlæggende set interesserede
i at undersøge ”… negotiated knotworking as an emerging way of organizing work in settings that
strive toward co-configuration.”(2008:20). Med knotworking mener Engeström blot en mindre rigid
og fikseret forståelse af netværk, end netværksordet ofte tillader. Begrebet ”knotworking” henviser
til at aktørerne løbende skaber en ”knude” af aktivitet som igen bliver løsnet op når aktiviteten er
færdig, og aktørerne går hver til sit. Det kan hurtigt gå hen og blive en subtil definitionskamp, og
for at gøre en lang diskussion kort må Engeströms position betragtes som netværksanalytisk. Den
kulturhistoriske tilgang til de specifikke analyser betyder at Engeströms teoriapparat er konstrueret
omkring en strukturfunktionalistisk og formaliseret model der …
1) kan indfange de dybereliggende kulturhistoriske fænomener som kommer til udtryk som
normer og regler, fællesskabsformer og arbejdsdeling;
2) kan indfange relationerne mellem subjektet, den handlende aktør og objektet;
!
31