DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

Medlemskab af kategorier er tilskrevet, afvist, udvist (etc.) i interaktionen efterhånden som den
udfoldes (Day 1998; 1994). Deltagere kategoriserer sig selv og hinanden og forstår de forskellige
kategorier i sammenhængende bundter, de såkaldte Membership Categorisation Devices (MCD).
Og til de givne kategorier hører såkaldte Category Bound Activities (CBA) (Antaki & Widdicombe
1998); fx at moren tager sit barn op når det græder. Sacks oprindelige idé var at disse kategorier,
som refleksive deltagere orienterer sig imod, er interessante fordi de skaber rammen om mulige
legitime eller relevante handlinger, og således er udtryk for en dybereliggende social orden
(Housley 2003:25).
Hvor Sacks oprindelige program giver en grundlæggende indsigt i det kategoriale arbejde, har andre
etnometodologer senere hen udvidet og forfinet programmet. Her tænkes specielt på Hester & Eglin
(1997), Hester & Francis (2000), Watson (1997), Housley (2003), Housley & Fitzgerald (2002;
2009) og Fitzgerald & Housley (2002).
Disse forfattere peger på forskellige måder på en Reconsidered Model af MCA. Housley &
Fitzgerald (2002) har samlet argumenterne i følgende centrale pointer: a) kategorier optræder og
gøres relevant i en specifik kontekst som den udfoldes, b) kategorier optræder og gøres relevant i
samtalen efterhånden som den rent sekventielt udfoldes, c) kategorier peger på en dybereliggende
moralsk orden der sætter rammen for hvilke kategorier der på hvilken måde kan gøres, og d)
bredere samfundskategorier som fx klasse og køn bliver opnået og (måske) gjort relevant in situ
som culture-in-action (Hester & Eglin, 1997).
Herfra rejser sig spørgsmålet: Hvordan kan en kategori rent praktisk identificeres, afgrænses og
dermed defineres? Ud fra et etnometodologisk udgangspunkt må analysen altid vise hvordan
deltagerne orienterer sig mod et givent sagsforhold (Schegloff 2007:477). Men en relevant kategori
kan være meget forskelligt (Coulter 1983; Day 1994). Psathas (1999) giver et godt eksempel. !
For det første viser han hvordan fx en repræsentant for en skiskole i sine handlinger kategoriserer
sig selv som ”representative of the business/organization” i samtale med sine kunder. Kategorien er
altså ikke en fastlåst personbenævnelse men en kategorial position. Pointen er at deltagerne via
deres handlinger viser og dermed gør et tilhørsforhold til en bestemt synlig og/eller hørlig kategori.
Psathas beskriver også dette som Action Generated Categories (1999:155).
For det andet gør han det også klart at kategorialt arbejde ikke kun optræder som selfcategorization,
men også som other-categorization (1999:148). Deltagere kan altså positionere
andre end sig selv i bestemte i kategorier med pligter og rettigheder. Psathas benævner også dette:
”Categorization via Actions Produced which are ”Fitted to”, or ”Congruent with” Particular
Category Identification of the Other.” (1999:155).
Afhandlingen følger Psathas anvisninger af hvordan en Membership Categorization Analysis kan
og bør være tæt koblet til den praksis deltagerne selv forholder sig til. Som Mondada (2009a)
ligeledes fremhæver i sin analyse af en bilsælgers instruktion til en ny køber, kan en for deltagerne
relevant kategori fx være ”driver-who-already-had-this-model” (2009a:358). Projektet er således at
beskrive de relevante handlinger der gør en forskel. At dette betragtes som den interessante tilgang
hænger sammen med det kontinuerlige identitetsarbejde som deltagerne gør via positioneringer i
forskellige kategorier.
Den store fordel ved at tage udgangspunkt i de medlemskategorier som deltagerne konstruerer og
placerer sig selv og hinanden i, er at man ikke påtvinger dem en identitet, men forholder sig til den
!
67