DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

35 ! hvor [me!get skov tør du spise ]
Tim kigger op på Hans der taler i overlap med Tims færdiggørelse.
36 Hans: [°emm me (.) em der'° der emm] men det os fair nok (.)
37 men så ska' vi'" >skovsyre er der< i slutningen af april
38 men hva:'r der ellers (.) aså de::t
39 vi ska ha: et ka' katalog over hvad vi kan hente ud
40 Tim: men de:r jo aså der vil være >okay nu det så ik< skov
41 men i u!dkanten af skoven ligger stranden og mo'ikk
42 de:r strandingsplanter og så de:r (.) brøndkarse or::
43 (1.1)
• Den primære sociale handling i situationen er at fremsætte idéen om at deltagerne (børnene
og koreanerne (l. 32)) ved arrangementet (standen ved Forskningens Døgn) skal prøve at
smage noget af naturen.
• Der er sociale handlinger af anden orden der også er relevante og har betydning for
skabelsen af den specifikke situation. Men hele eksemplet vil ikke blive grundigt
mikroanalyseret her, da pointen alene er at vise hvordan deltagerne producerer en idé i
autentisk interaktion ' .
• Eksemplet viser hvordan idéen skabes via en opbygning af informationer og elementer fra
samtalen som den har forløbet indtil videre. Idéen er en kobling mellem Viggos fokus på
madlavning og et andet element der også kommer til at være på standen, nemlig
skovarbejdere der fortæller om skoven. Viggos idé er at kombinere et mad-fokus med et
skov-fokus og således lave mad ud af ting fra skoven.
• Idéen designes med et interrogativt fremsættelsesformat (fra l. 30) der fungerer som en
udfordring til de børn der besøger standen: ”hvor [me!get skov tør du spise]” (l.
35). Dette betragtes og behandles som en idé af deltagerne ved at de responderer på den som
et forslag om et muligt fremtidigt scenarie (l. 36f.). De behandler dermed ikke ytringen som
et spørgsmål men som en idéfremsættelse.
• Idéen skabes med tavse kropslige handlinger og reference til den materielle struktur: papirer
med viden og tidligere nedskrevne pointer der ligger på bordet. Forskellige semiotiske felter
fungerer dermed som ressourcer for idéudviklingen.
Fra denne kortfattede analyse af et enkelt eksempel kan det herefter konkluderes at idéen samskabes
interaktionelt af en idéfremsætter i samarbejde med de andre involverede deltagere i kraft af
kropslige orienteringer og en idévurderende responsstruktur; idéen er ikke en entitet, men udvikles
interaktionelt og i et specifikt situeret sekventielt miljø.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
' Når der tales om interaktion, er det synonymt med kommunikation (Duranti 2005).
!
!
12