DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

• Mødets særlige form og styring kan via turtagningssystemets design afvise eller opfordre til
uenigheder og konflikt (Saft 2004).
• Forskellige institutionelle roller skabes og udfoldes under møder, og hertil knytter sig
forskellige rettigheder (Pomerantz & Denvir 2007; Pomerantz & Mandelbaum 2005;
Asmuss & Oshima 2012).
• Deltagere orienterer sig mere eller mindre tydeligt mod institutionelle hierarkier under
mødet (R. Schmitt & Heidtmann 2002).
• Møder har processuelle egenskaber hvor deltagere skaber mening interaktionelt som en
fortsat konstruktion af orden (D. Day & Kjærbeck 2008; Morgenthaler 1990).
• Møder er særlige taleudvekslingssystemer med institutionelle betydninger (Arminen 2005;
Dingwall 1980; Drew & Heritage 1992; Svennevig 2001).
• Afdelingsmøder har en socialiserende funktion der rækker ud over den formelle dagsorden
(Nielsen 1998).
• Deltagere benytter sig af forskellige strategier for at tage ordet og håndtere overlap og
forstyrrelser (Bargiela-Chiappini & Harris 1996).
• Mødedeltagere refererer til andre personer via brug af citater (Mazeland 2006).
• Kvindelige mødedeltagere tager ture på en bestemt måde under møder (Ford 2008).
• Spørgsmål bliver brugt på forskellige måder under møder (Ford 2010).
• MU-samtaler er særlig mødeformer med ritualiserede praksisformer (Asmuss 2008).
• Under møder ses det ofte at deltagere forhandler og derigennem benytter forskellige
diskursive strategier for at opnå deres mål (Ehlich & Wagner 1995; Firth 1990; 1995a;
1995b; Maynard 1984; Wagner 1995).
• Under møder opsummerer deltagere pointer ved hjælp af formulationer (Barnes 2007).
• Der er mange subtile høflighedsstrategier under møder (Holmes & Stubbe 2003).
• Beslutninger under møder bliver sjældent truffet ud fra klare strategiske overvejelser, men
snarere alt efter hvad der tur efter tur giver mening (Huisman 2001).
• Deltagere ved møder kan have forskellige kulturelle forudsætninger, hvilket gør
interaktionen mere problematisk (Bennington, Shelter & Shaw 2003; Poncini 2004).
• Når deltagere fra forskellige nationaliteter mødes, tales der engelsk som fælles sprog. Det
har sine komplikationer og betydninger (Mondada 2004b).
• Agendaer bliver brugt på forskellige måder, og er ikke altid så styrende som først antaget,
men deltagerne orienterer sig alligevel efter temaer og emner i samtalen, og agendaer er
redskaber for at introducere nye emner (Deppermann, Reinhold Schmitt & Mondada 2010;
Linde 2010; Svennevig 2012b).
Disse mange pointer om hvad der kendetegner interaktion under møder, udgør det empiriske
baggrundstæppe for afhandlingens analyser. De skal ses i sammenhæng med de erkendelser der
blev trukket frem i forbindelse med den tidligere forskningspositionering. Samlet set giver
erkendelserne en platform at bygge videre på i forhold til det – som listen også viser – underbelyste
område: idéudvikling. Det mest presserende spørgsmål herfra er hvilken formel statusgrad mødet
har.
En del forskningsbidrag peger på at snak under møder må forstås som institutionel interaktion der
foregår under særlige betingelser (Mäkitalo & Säljö 2002). Der er ifølge Heritage & Drew
(1992:22) nogle særlige karakteristika ved institutionel interaktion: Deltagerne er samlet fordi de
har et fælles formål hvor deres interaktion er afgrænset af den forhåndenværende opgave og de
normer for opførsel der har sedimenteret sig i organisationskulturen. Det mest betydningsfulde
!
40