DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF IDÉER - Københavns Universitet

end hvad de gør, 3) forskeren vælger ikke temaer, da temaet udfolder sig autentisk, 4) forskeren
bliver i stand til at finde nye interessante ting og 5) forskeren får adgang til mangfoldigheden og
kompleksiteten i det levede liv. Når det er muligt for forskeren, i følelsesmæssig afstand til
analysegenstanden at gennemse interaktionen uophørligt, skydes dermed filtre ind i
forskningsarbejdet der kan sikre højere grad af troværdighed.
Peräkylä (2004: 288f) fremholder at de tre vigtigste kriterier ved troværdighed drejer sig om: 1)
udvalg af videosekvenser, 2) den tekniske kvalitet af optagelserne og 3) om transskriptionerne er
tilstrækkelige. Disse diskussioner bliver i øvrigt i samme stil ført af Ochs et al., (2006), Mondada
(2009c), Heath & Hindmarsh (2002), Heath, Hindmarsh & Luff (2010) og Arminen (2005).
Følgende pointer er vigtige at orientere sig mod:
Udvalg af de ”rette” tidspunkter at optage på og de ”rette” sekvenser at fokusere på er væsentlige
spørgsmål. Hvad angår det første, er undersøgelsen afgrænset ved at fokusere på møder. Det andet
spørgsmål er mere kompliceret, for det retter sig mod den induktive tilgang til materialet. For at
sikre troværdigheden af ens analyser må man vide om det fremanalyserede er relevant for ens
pointer, og i hvor høj grad det er et frekvent fænomen. Samtidig kan man først vide hvad man leder
efter, når man har fundet det. Det kræver rent praktisk et stort overblik over ens data og i praksis en
abduktiv metodik.
Selv et studie der fra begyndelsen er induktivt udført, kan med tiden blive ganske snævert. Der
opstår kort sagt det som blandt andet Hutchins (1991) har kaldt for confirmation bias. En meget
anvendelige og praktisk løsning er her afholdelse af datasessions, som fx Poul Ten Have (2007)
beskriver, dvs. analyser i fællesskab. Jeg har løbende gennem arbejdet med afhandlingen deltaget i
sådanne sessions med mine data #+ .
I afhandlingen var praksis således alene og nogle gange i datasessions at se materialet igennem
neutralt flere gange. Derefter at fokusere på de situationer hvor det blev vurderet at deltagerne
orienterede sig direkte mod en idéfremsættelse. Igennem de forskellige gennemsyn blev der lagt
forskellige foki: dels på det sproglige udtryk og dels på det kropslige udtryk. Efter at et særligt
fænomen var blevet fundet interessant, blev der søgt i materialet efter flere eksempler for at se om
der var tale om en deviant case eller et robust fænomen. I afhandlingen er der ikke blevet plads til at
inddrage deviant cases så alle beskrevne fænomener har karakter af at være frekvente. Hvert nyt
gennemsyn af de udvalgte sekvenser førte til større og større detaljeringsgrad indtil det punkt hvor
intet nyt dukkede op. Metoden har således været observationsmætning, dvs. observationer af
detaljer i materialet indtil nysgerrigheden var mættet, og der ikke var flere interessante detaljer at
lægge mærke til.
Den tekniske kvalitet af videofilmene kan her være med til at afgøre om man kan høre hvad der
bliver sagt, og se hvad der bliver gjort. Jo flere tvivlspørgsmål om hvad deltagerne siger og gør, der
rejser sig i analyserne, desto mere fortolkning kræver det af forskeren. Og det kan potentielt
nedsætte troværdigheden. Hovedparten af afhandlingens datagrundlag er af god kvalitet hvor møder
blev holdt i store rum og således gav god mulighed for opstilling af de to kameraer i rette vinkler og
med det rette lys. Et enkelt møde blev afholdt i et meget lille lokale hvor en del kropslig handling
foregik uden for kameraernes vinkel. Af samme grund indgår den optagelse ikke i afhandlingen.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
#+ Se bilag 1 for oversigt over aktiviteter i forbindelse med ph.d.-stipendiatet.!
!
51