Noter til E6 - dirac
Noter til E6 - dirac
Noter til E6 - dirac
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
14 Den statistiske model<br />
Tabel 2.5 Newcombs bestemmelser af lysets passagetid af en strækning på<br />
7442 m. Tabelværdierne ×10 −3 + 24.8 er passagetiden i 10 −6 sek.<br />
28 26 33 24 34 –44<br />
27 16 40 –2 29 22<br />
24 21 25 30 23 29<br />
31 19 24 20 36 32<br />
36 28 25 21 28 29<br />
37 25 28 26 30 32<br />
36 26 30 22 36 23<br />
27 27 28 27 31 27<br />
26 33 26 32 32 24<br />
39 28 24 25 32 25<br />
29 27 28 29 16 23<br />
Eksempel 2.7 (Lysets hastighed)<br />
I årene 1879-82 foretog den amerikanske fysiker A.A. Michelson og den amerikanske<br />
matematiker og astronom S. Newcomb en række efter den tids forhold<br />
temmelig nøjagtige bestemmelser af lysets hastighed i luft. Deres metoder var<br />
baseret på Foucaults idé med at sende en lysstråle fra et hurtigt roterende spejl<br />
hen på et fjernt fast spejl som returnerer lysstrålen <strong>til</strong> det roterende spejl, hvor<br />
man måler dens vinkelforskydning i forhold <strong>til</strong> den oprindelige lysstråle. Hvis<br />
man kender rotationshastigheden samt afstanden mellem spejlene, kan man<br />
derved bestemme lyshastigheden.<br />
I tabel 2.5 er vist resultaterne af de 66 målinger som Newcomb foretog i<br />
perioden 24. juli <strong>til</strong> 5. september 1882 i Washington, D.C. I Newcombs ops<strong>til</strong>ling<br />
var der 3721 m mellem det roterende spejl der var placeret i Fort Myer på<br />
vestbredden af Potomac-floden, og det faste spejl der var anbragt på George<br />
Washington-monumentets fundament. Den størrelse som Newcomb rapporterer,<br />
er lysets passagetid, altså den tid som det er om at <strong>til</strong>bagelægge den pågældende<br />
distance.<br />
Af de 66 værdier i tabellen skiller to sig ud, nemlig −44 og −2, der synes<br />
at være outliers, altså tal der <strong>til</strong>syneladende ligger for langt væk fra flertallet<br />
af observationerne. I den efterfølgende analyse af tallene vil vi vælge at se bort<br />
fra de to nævnte observationer, og der indgår således kun 64 observationer i<br />
analysen.<br />
⊲ [Eksemplet fortsættes i eksempel 3.5 side 26.]<br />
Tostikprøveproblemet i normalfordelingen<br />
Man har to grupper af individer, og på hvert individ har man målt værdien<br />
af en bestemt variabel Y . Individerne i den ene gruppe hører ikke<br />
sammen med dem i den anden gruppe på nogen måde, de er uparrede.<br />
Der behøver heller ikke være lige mange observationer i de to grupper.<br />
Skematisk ser situationen sådan ud: