26.10.2014 Views

Noter til E6 - dirac

Noter til E6 - dirac

Noter til E6 - dirac

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

92 Lineære normale modeller<br />

gjaldt at L 1 ∩ L 2 = L 3 . Sagen er at denne model i realiteten består af to<br />

separate delmodeller (for hhv. celle (1, 2) og celle (2, 1)), og derfor bliver<br />

dim(L 1 ∩ L 2 ) > 1 eller ensbetydende hermed dim(L 0 ) < r + s − 1 (det<br />

følger ved brug af den generelle formel dim(L 1 +L 2 ) = dim L 1 +dim L 2 −<br />

dim(L 1 ∩ L 2 ) og det faktum at L 0 = L 1 + L 2 ).<br />

Vi indfører begrebet en sammenhængende model på følgende måde:<br />

Ud fra antalstabellen n laver vi en graf hvor knuderne er de talpar (i, j)<br />

for hvilke n ij > 0, og hvor kanterne forbinder par af »naboknuder« som<br />

enten har samme i eller samme j. Eksempel:<br />

5 8 0<br />

1 0 4<br />

−→<br />

Vi siger at modellen er sammenhængende, hvis grafen er sammenhængende<br />

(som den er i eksemplet). Man overbeviser sig let om at modellen<br />

er sammenhængende hvis og kun hvis nulrummet for den lineære afbildning<br />

der afbilder (α 1 , α 2 , . . . , α r , β 1 , β 2 , . . . , β s ) ∈ R r ×R s over i den »<strong>til</strong>svarende«<br />

vektor i L 0 , er endimensionalt. Udtrykt på almindeligt dansk<br />

er en sammenhængende model en model hvor følgende ræsonnement er<br />

korrekt: »hvis alle rækkeparametre er ens og alle søjleparametre er ens,<br />

så er alle celler ens«.<br />

I det følgende beskæftiger vi os kun med sammenhængende modeller.<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Projektionen på L 0<br />

Ifølge den generelle teori estimeres middelværdivektoren µ under H 0 ved<br />

projektionen p 0 y af y på L 0 . I visse <strong>til</strong>fælde findes en nem formel <strong>til</strong><br />

beregning af denne projektion. – Vi minder indledningsvis om at L 0 =<br />

L 1 + L 2 og L 3 = L 1 ∩ L 2 . Lad os nu antage at<br />

(L 1 ∩ L ⊥ 3 ) ⊥ (L 2 ∩ L ⊥ 3 ); (7.2)<br />

i så fald er<br />

og dermed<br />

dvs.<br />

L 0 = (L 1 ∩ L ⊥ 3 ) ⊕ (L 2 ∩ L ⊥ 3 ) ⊕ L 3<br />

p 0 = (p 1 − p 3 ) + (p 2 − p 3 ) + p 3<br />

α̂<br />

i + β j = (y i − y ) + (y j − y ) + y <br />

= y i + y j − y <br />

Se, det var jo en meget fin formel. Spørgsmålet er nu hvornår forudsætningen<br />

(7.2) er opfyldt. Nødvendigt og <strong>til</strong>strækkeligt for (7.2) er at<br />

〈p 1 e − p 3 e, p 2 f − p 3 f〉 = 0 (7.3)<br />

for alle e, f ∈ B hvor B er en basis for L. Som B kan man f.eks. bruge<br />

vektorerne e ρσ hvor (e ρσ ) ijk = 1 hvis (i, j) = (ρ, σ), og 0 ellers. Hvis

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!