Hele publikationen i PDF

indskrænkning, gik på, at den fortsatte økonomiske krise i landet tilsagde en koncentreret
indsats for at øge valutaindtjeningen.
Ved udgangen af 1988 ophørte aftalen om Det nordiske Andelsprojekt. Projektet havde
i de 20 år, det havde varet, præsteret en ekspertindsats på rundt regnet 600 mandår,
svarende til en tilstedeværelse af 30 nordiske eksperter gennem hele perioden.
Fortsat dansk støtte
Fra tanzaniansk side havde man gerne set en fortsættelse af støtten, og det var et ønske,
som delvist blev imødekommet fra dansk side. Danida indvilgede nemlig i at overveje
en fortsat støtte til markedsføringen i WCGA (Western Cotton Growing Areas)
ved at understøtte de kooperative foreninger i området. Man besluttede dog først at
undersøge betingelserne herfor. Danida indvilgede i, indtil en forundersøgelse havde
vurderet mulighederne for en egentlig aftale, at understøtte visse af aktiviteterne i det
afsluttede nordiske projekt i et år.
Forud for forundersøgelsen, der fandt sted i sommeren 1988, blev der udfærdiget et
såkaldt ”aid memoire” mellem Danida og ministeren for kooperation, Poul Bomani.
Her erklærede ministeren sig enig i, at eventuel fremtidig bistand skulle ydes direkte til
primærforeninger, ligesom den tanzanianske regering forpligtede sig til at overholde de
(fleste) universelle kooperative principper, herunder at undlade indgreb fra partiets side
i foreningernes drift. Dette var meget vigtigt for en fremtidig dansk indsats.
Forundersøgelsen, der havde formanden for Danidas styrelse, direktør Peder Elkjær,
som formand, blotlagde meget store effektivitetsproblemer i hele markedsføringskæden
i WCGA. Hvad specielt primærforeningerne angik, viste det sig, at den aftale om
at overholde de universelle kooperative principper, som var en del af ”aid memoiret”,
ikke blev efterlevet. Der var fortsat tale om kraftig partiindblanding ved valget af bestyrelsesmedlemmer
i foreningerne. Det samme gjaldt i forbindelse med de registreringer
af foreningerne, der havde fundet sted. Her var de økonomiske kriterier for bæredygtighed,
som var indeholdt i loven fra 1982, blevet forpurret af partiet, som ønskede
at fastholde identiteten mellem landsbyer og foreninger, uanset at dette endnu
engang medførte økonomisk urentable enheder.
Møde med partiformanden, Julius Nyerere
Umiddelbart efter denne forundersøgelse bad Danidas styrelsesformand og undertegnede
om et møde med partiformanden Julius Nyerere for at få en endelig afklaring af
kooperationens status i forhold til regering og parti. På mødet, der fandt sted i Nyereres
landsby ved Victoriasøen, bekræftede Nyerere, at det efter en langvarig debat i partiets
ledende organ i 1986 var blevet besluttet at opretholde partiets ”supremacy” over
de kooperative foreninger. Når man ikke, efter en heftig debat herom i partiets ledende
organ, havde villet opgive de lokale partiafdelingers ret og pligt til at godkende valget
af bestyrelsesmedlemmer i de kooperative foreninger, så skyldtes det, sagde Nyerere,
100