Hele publikationen i PDF

slutningen af perioden, da statslånsordningen var endelig afviklet og de sidste lån til
Tanzania var blevet udnyttet, blev den leverancebundne bistand, især inden for transportsektoren
og importstøtte, bevilget under betegnelsen ”bundne gaver”.
Størsteparten af de danske statslån til Tanzania, der er opgjort til et samlet beløb på
884 mio. kr. (i ”løbende priser”), blev anvendt på produktion af cement, rørsukker og
transportudstyr. Til cementfabrikkerne – den oprindelige på Wazo Hill uden for Dar es
Salaam og to nye i henholdsvis Tanga og Mbeya - medgik i alt 490 mio. kr. Til sukkerfabrikkerne
med tilhørende plantager i Kilombero Valley og Arusha medgik 195 mio.
kr. plus 40 mio. kr. til overrislingsanlæg på plantager i Mtibwa nær Morogoro. Til en
færge til vare- og persontransport på Victoriasøen medgik 41 mio. kr. suppleret med
en ”bundet gave” på 11 mio. kr. De resterende godt 100 mio. kr. blev brugt til at levere
mejeriudstyr i de tidlige år, senere til jernbanevogne og fra begyndelsen af 1980’erne til
vareleverancer af bl.a. gifte til insektbekæmpelse hos kaffedyrkere. En lille del blev anvendt
til forskellige mindre projekter, blandt andet 7-8 mio. kr. til udstyr på Hotel
Meru i Arusha. Af de totale udbetalinger af statslån til Tanzania blev mere end 80 pct.
således anvendt til cement- og rørsukkerproduktion, heraf de 55 pct. til udstyr til landets
tre cementfabrikker og 27 pct. til udstyr til rørsukkerproduktion.
Af de 12 statslån til Tanzania blev de første fire lån på i alt 174 mio. kr. eftergivet i
1979. Resten, 675 mio. kr., blev eftergivet i juni 1986, efter at Tanzanias regering havde
sluttet borgfred med IMF. På det tidspunkt var der tilbagebetalt kr. 10 mio. i forfaldne
afdrag.
14 a) Cementfabrikker
Udstyr til cementproduktionen blev i de første år, indtil 1976, leveret til den eksisterende
Portland Cementfabrik på Wazo Hill nord for Dar es Salaam. Det blev dog fra starten
antaget, at i betragtning af den forudsete vækst i den nationale økonomi og landets
udstrækning, ville der i løbet af få år blive behov for at opføre nye cementfabrikker for
i alt ca. 350 mio. kr. i henholdsvis den nordlige og sydlige del af landet. Dette beløb
dækkede stort set de samlede F.L. Schmidt-leverancer af udstyr, reservedele og management-kontrakter
under låne- og gaveaftaler frem til midten af 1980’erne. Foruden
Danmark bidrog Holland til opførelsen af Tanga-fabrikken med gavebistand, der var
delvist bundet til hollandske leverancer.
De planlagte nye fabrikker repræsenterede en anselig udvidelse af kapaciteten i den
tanzanianske cementproduktion, nemlig fra en produktion på godt 300.000 tons om
året (Wazo Hill) til en planlagt kapacitet på 1,3 mio. tons, når de to nye fabrikker var
opført. Mens der herskede en udtalt optimisme med hensyn til behovene i det statslige
146