Hele publikationen i PDF

småbørn. Her spillede ikke mindst CCM’s, regeringspartiets, vidt forgrenede netværk
en rolle.
Trods en stor indsats fra de medvirkende forløb programmet ikke uden betydelige vanskeligheder.
Fra begyndelsen og i det meste af 1980’erne var den hyppige mangel på
brændstof i landet et problem, som førte til afbræk i distributionen og i visse tilfælde
til længerevarende afbrydelser af vaccinationerne. Det samme skete som følge af jævnlige
problemer med tilførsel af kølevæske. En anden type problem opstod, da det viste
sig vanskeligt at få projektet fuldt integreret i Sundhedsministeriet, hvilket på et tidspunkt
kom til udtryk i ledelses- og samarbejdsproblemer mellem dem, der var involveret
i programmet.
Resultater
Formålet med vaccinationsprogrammet var at opnå den højest mulige vaccinationsdækning
i landet. I 1988 var dækningsniveauet lidt lavere end tilstræbt, nemlig en dækningsgrad
for vaccination mod de 6 børnesygdomme på 80 pct. Et studie af dækningsgraden
fra 1991 tydede på, at den nationale dækning var på knap 75 pct., med store variationer
omkring det nationale gennemsnit mellem forskellige regioner og distrikter.
En dækningsgrad på over 70 pct. af alle småbørn blev dog ikke anset som utilfredsstillende
i betragtning af landets størrelse, og at der i nogle områder var meget store
transportproblemer. Programmet blev i starten af 90’erne af WHO vurderet til et af
de mest vellykkede vaccinationsprogrammer i Afrika med hensyn til dækningsgraden.
Den danske støtte dækkede langt størstedelen af udgifterne til børnevaccinationsprogrammet,
idet andre donorers og Tanzanias egen andel af budgettet kun udgjorde nogle
få procent. I midten af 1990’erne blev det besluttet, at børnevaccinationsprogrammet
ligesom andre såkaldte vertikale sundhedsprogrammer i landet skulle integreres i
det almindelige sundhedssystem. I forhold til Danida indebar det, at de fremtidige danske
bidrag til programmet skulle tages fra det danske sektorstøtteprogram for sundhedssektoren,
som var udset til at være en af de af fire sektorer, som størstedelen af
den fremtidige danske bistand til Tanzania ville blive kanaliseret til.
6) Bekæmpelse af sindslidelser
Baggrund
Det voksende danske engagement i Tanzanias sundhedssektor i løbet af 1970’erne førte
ved årtiets slutning til et forslag om dansk støtte til den nationale udbygning af behandlingen
af sindslidende. Med udgangspunkt i et dansk-tanzaniansk studie i 1979
blev der i Dar es Salaam afholdt en række planlægningsmøder, som også WHO deltog
i med faglig ekspertise. Der var hermed lagt op til et program med en arbejdsdeling
118