Hele publikationen i PDF

men med kalenderåret) meddeles det, at ”selv om økonomien viste fremgang… både
1976 og 1977, har Tanzania fortsat meget betydelige problemer, som kan illustreres
ved, at omkring halvdelen af befolkningen endnu ikke får dækket deres elementære behov”,
på trods af, at dette, ”gives højest prioritet fra regeringens side”.
Kritik af landsbysammenflytningerne
Om den sammenflytning af landbefolkningen i såkaldte udviklingslandsbyer, der blev
påbudt i 1975, rapporteres der i årsberetningen for 1978, at den er udført for 2/3 af
befolkningen, svarende til en halv snes millioner mennesker. Herom bemærkes det, at
der har været ”en række overgangsvanskeligheder i forbindelse med flytningen”, hvilket
jo ikke var så overraskende, når man betænker de større eller mindre omvæltninger,
tvangsflytningerne medførte i flere millioner menneskers tilværelse.
Det var ikke kun forfatterne til Tanzania-afsnittet i Danidas årsberetninger, som ikke
foruddiskonterede eftertidens kritik af denne gigantiske og hurtigt gennemførte tanzanianske
landboreform. Det gjorde eksempelvis den tidligere formand for Danidas styrelse
(1968-73), professor Kjeld Philip, heller ikke. Efter et besøg i landet og i nogle af
de nye landsbyer skrev han en artikel herom i det økonomiske fagskrift, ”Økonomi og
Politik” (årgang 52 (1978) nr. 1). I denne artikel redegjorde Kjeld Philip for landsbyreformens
indhold. Et ikke mindre interessant indslag i artiklen var, at denne reformlovgivning
og en række foranstaltninger, som knyttede sig til den, havde givet den tidligere
styrelsesformand ”associationer i retning af de landboreformer, vi gennemførte i Dan-
Det lykkedes aldrig at etablere et velfungerende dyrkningsfællesskab i Ujamaa-landsbyerne, sådan
som Nyerere forestillede sig det i forbindelse med landsbyreformen
70