Hele publikationen i PDF

tanzanianske holdingselskab, som stod for at skaffe investeringerne, og – vel ikke så
overraskende – hos den danske leverandør af cementudstyr, blev der fra slutningen af
1970’erne ytret stærke betænkeligheder hos de tanzanianske planmyndigheder over den
store kapacitetsudvidelse. Bekymringerne gik i høj grad på, at alvorlige flaskehalse i
transportsektoren (jernbaner og veje) kunne gøre det umuligt at imødekomme den
voksende efterspørgsel efter cement, der blev forudsat. En udvidelse af disse flaskehalse
ville, påpegede planlæggerne, være afhængig af en betydelig finansiel støtte udefra.
Også i Verdensbanken blev der ytret stærke betænkeligheder ved den for høje investeringsaktivitet
i Tanzania i disse år, inklusive i cementsektoren, hvilket bidrog til en
voksende inflation, voksende valutaproblemer og ikke mindst de finansierings- og valutaproblemer,
som kunne forudses, når nyinvesteringerne senere skulle vedligeholdes.
Selv om man fra dansk side ifølge statslånskonceptet ikke ville være involveret i beslutningsprocesserne
omkring de to fabrikkers dimensionering og opførelse, blev Danida
ikke desto mindre på et relativt tidligt tidspunkt inddraget i projekternes gennemførelse.
For det første blev det til en længerevarende og kostbar (set i forhold til fabrikkens
samlede udgifter) management-kontrakt til F.L. Schmidt på Tanga-fabrikken. For
det andet blev der ydet dansk (gave)bistand til at oprette og drive et nyt træningscenter
uden for Dar es Salaam, beregnet på teknisk personale fra de nye cementfabrikker såvel
som den eksisterende. Selv om låneanmodningerne til at finansiere leverancerne af
udstyr til de to nye fabrikker blev imødekommet, opstod der også i Danida efterhånden
en stærk tvivl – om de behovsprognoser, der lå til grund for investeringerne, men
Cementfabrikken i Dar es Salaam
147