Hele publikationen i PDF

More documents

Recommendations

Info

afvikling af valuta- og importrestriktionerne. En gradvis liberalisering af en del af vareimporten var en vigtig komponent i de strukturtilpasningsprogrammer, som alle donorer, inklusive Danmark, gik ind for. Når man fra dansk side insisterede på, at størstedelen af den bistandsfinansierede vareimport skulle komme fra Danmark, skyldtes det især, at dette nok var den bedste måde for Danida at opfylde et hjemligt politisk krav om en såkaldt ”returprocent”. Denne returprocent skulle være på godt det halve af den totale årlige bilaterale bistand, et krav der i slutningen af 1980’erne havde afløst leverancebindingen i den tidligere statslånsordning. Samtidig fik man gennem de bundne leverancer i Danmark en vis bureaukratisk kontrol med, at valutaen blev anvendt på import af varer, som man antog ville imødekomme basale materielle behov i den tanzanianske befolkning. Nye projekter Foruden at tilgodese landbrugets og landbefolkningens behov ved sammensætningen af varebistanden blev der ydet bistand til flere nye, fortrinsvis små og kortvarige, projekter på landbrugsområdet. Af større indsatser her kan nævnes et multi/bi-projekt, Kaffe var i hele perioden en vigtig eksportafgrøde, og de stærkt svingende priser på verdensmarkedet havde stor indflydelse på landets økonomi 82
der blev startet af IFAD (Den internationale Fond for Landbrugsudvikling, en FN institution), og som havde til formål at forbedre kreditgivningen til småbønder, der dyrkede kaffe og fødevareafgrøder i det sydlige højland. Det danske bidrag på 42 mio. kr. var øremærket til at styrke markedsføringen. Hertil kan føjes, at Danida i 1989 overtog udfasningen af Det nordiske Andelsprojekt, da den fællesnordiske aftale med Tanzania endeligt var bragt til ophør i 1988. Det drejede sig om støtte til markedsføringen af bomuld fra områderne omkring Victoriasøen. Da tanzanianerne ikke opfyldte betingelserne for at videreføre dette samarbejde, blev det afsluttet i 1990. Et andet højtprioriteret og udgiftskrævende område for disse års bistandssamarbejde med Tanzania var en udvidelse af det projektsamarbejde, som var blevet iværksat omkring skibstrafikken på de tre store søer, specielt Victoriasøen, i slutningen af 1970’erne, og som fortsatte til midten af 90’erne. Der blev også ydet teknisk og finansiel bistand (70 mio. kr.) til at udbedre jernbanerne og til at reparere et par tusinde nedslidte jernbanevogne på værkstederne i Dar es Salaam. Det største projekt inden for transportsektoren i 1990’erne, målt i penge, var dog rehabiliteringen af en del af en hovedvejsstrækning fra Dar es Salaam til den nordlige del af landet, med en afstikker til Tanga ude ved kysten. I projektet, som der i 1989 blev bevilget 573 mio. kr. til, og som et dansk ingeniørkonsortium og udsendte danske teknikere kom til at stå for, indgik også en vedligeholdelseskomponent og dertil hørende optræning af tanzanianere. I årene efter uafhængigheden var mange hovedvejsstrækninger i Tanzania blevet asfalteret, men efter få år var de ofte blevet forvandlet til grusveje af en væsentligt ringere kvalitet, end før vejene var blevet asfalteret. Det skyldtes flere ting, bl.a. at amerikanske og europæiske ingeniører og entreprenørfirmaer var uerfarne med vejbyggeri under tropiske forhold med voldsomme regnskyl i regntiden, Hertil kom en manglende kapacitet og manglende budgetter til at vedligeholde vejene, efter de var blevet asfalteret. Foruden den allerede omtalte vejbevilling blev der i begyndelsen af 1990’erne bevilget 50 mio. kr. til at istandsætte en hovedvej på Zanzibar. Beslutningen i Danmark fra 1986 om bl.a. en ”mere markant kvindeorientering af bistandsprogrammet” fremkaldte nye og spektakulære projekter, som dog især omfattede mindre lokale kvindegrupper. At påstå at de tilsammen udgjorde en ”markant kvindeorientering” i forhold til den samlede danske bistand til Tanzania, ville være en overdrivelse. Kvindeorienteringen havde også været markant til stede i flere af de nationale reformprogrammer på sundhedsområdet, som Danmark havde støttet siden 1970’erne. Ved støtten til de regionale drikkevands- og sanitetsprojekter, som var rettet mod en befolkning på en lille million mennesker, var der blevet udøvet et ganske markant pres fra dansk hold – og ikke uden effekt – for at fremme kvindernes inddragelse i beslutningsprocesserne med at udføre og vedligeholde vandinstallationerne. 83
Page 1:
Tanzanias og Danmarks udviklingssam
Page 4 and 5:
Some people aim at the moon. We aim
Page 6 and 7:
Forord Tanzania var det første lan
Page 8 and 9:
nologisk sammenfatning af det dansk
Page 10 and 11:
1: Træk af Tanzanias politiskøkon
Page 12 and 13:
Foruden at finansiere koloniadminis
Page 14 and 15:
om end en voksende modstand mod kol
Page 16 and 17:
viklingen stod i skærende misforho
Page 18 and 19:
Valg under étpartisystemet Valget
Page 20 and 21:
på, at økonomisk udvikling eller
Page 22 and 23:
til at blive og fortsætte på dere
Page 24 and 25:
ningssystemet, udgjorde kristendoms
Page 26 and 27:
B. Reformperioden 1970-86: Frem- og
Page 28 and 29:
Commissioners - en blanding af embe
Page 30 and 31:
Traktorpløjning var ikke den optim
Page 32 and 33: Det var ikke kun Verdensbanken og d
Page 34 and 35: mellem rige og fattige regioner. De
Page 36 and 37: Friendship-tekstilfabrikken blev op
Page 38 and 39: ning som forudsætningen for indust
Page 40 and 41: udgetundersøgelser, nationalindkom
Page 42 and 43: (SAP), som skulle gælde i en treå
Page 44 and 45: Verdensbanken i formandsstolen og I
Page 46 and 47: producentpriser til bønderne, burd
Page 48 and 49: auer og private banksteder som led
Page 50 and 51: tre forskellige perioder: henholdsv
Page 52 and 53: mere end halverede deres realløn p
Page 54 and 55: te sig med andre ord, at der ikke v
Page 56 and 57: Med forbudet mod at appellere til v
Page 58 and 59: kontrakter finansieret over bistand
Page 60 and 61: Det bemærkes, at forskellene i mod
Page 62 and 63: Det nye universitet modtog fra star
Page 64 and 65: Danida støttede i flere tilfælde
Page 66 and 67: C. Tilpasninger af den danske bista
Page 68 and 69: leverancer fra Danmark. Disse indk
Page 70 and 71: men med kalenderåret) meddeles det
Page 72 and 73: program i 1967/68 og indtil ti år
Page 74 and 75: Støtten gennem SADCC Tanzanias akt
Page 76 and 77: tanzanianske shillings, hvis anvend
Page 78 and 79: forhold til de mange forskelligarte
Page 80 and 81: D. Nye prioriteringer i bistanden V
Page 84 and 85: Fokus på miljøet I disse år blev
Page 86 and 87: Omlægningen af bistanden fik umidd
Page 88 and 89: Den danske demokratistøtte I lighe
Page 90 and 91: Bomuldskooperativ i arbejde Fremgan
Page 92 and 93: Af større betydning for kooperatio
Page 94 and 95: i Tanzania, som det vil fremgå af
Page 96 and 97: Alle disse mange nære kontakter og
Page 98 and 99: skulle stabiliseres på et niveau o
Page 100 and 101: indskrænkning, gik på, at den for
Page 102 and 103: til træningskurser på Cooperative
Page 104 and 105: ning i disse år, selv om transport
Page 106 and 107: fond (under Lomé-konventionen), so
Page 108 and 109: semipastorale driftsformer. Reaktio
Page 110 and 111: årsværk, svarende til 7-8 Danida-
Page 112 and 113: ningen (plads til 25 veterinærstud
Page 114 and 115: En evaluering Ved en uafhængig eva
Page 116 and 117: 5) Vaccinationsprogrammet Baggrund
Page 118 and 119: småbørn. Her spillede ikke mindst
Page 120 and 121: Som en særlig komponent af program
Page 122 and 123: den primære sundhedstjeneste. Efte
Page 124 and 125: Med hjælp fra Danida og WHO udarbe
Page 126 and 127: Resultaterne Ifølge en GOT/WHO/UNI
Page 128 and 129: der for selv at tage ansvar for at
Page 130 and 131: vandkomiteerne tilstræbte man et n
Page 132 and 133:
Notabene: Som supplement til ovenst
Page 134 and 135:
Udfasning Den danske ekspertstøtte
Page 136 and 137:
støtte, da den eksisterende nærme
Page 138 and 139:
Ved vedligeholdelsen af skolerne ha
Page 140 and 141:
Notabene: Det hørte afhænger mege
Page 142 and 143:
andre donorer, især Indonesien, so
Page 144 and 145:
fastslog blandt andet, at TRC-Marin
Page 146 and 147:
slutningen af perioden, da statslå
Page 148 and 149:
især om det ville være muligt at
Page 150 and 151:
Fra sukkerkomplekset i Arusha proje
Page 152 and 153:
Et andet indsatsområde fra disse
Page 154 and 155:
4: Sammenfatning Det oprindelige ta
Page 156 and 157:
følge med i og registrere bistands
Page 158 and 159:
5: En tanzaniansk vurdering En af d
Page 160 and 161:
instance, some recipients may reali
Page 162:
UDENRIGSMINISTERIET Danida Produkti
show all

Hele publikationen i PDF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?