Hele publikationen i PDF

"Essential drugs" bringes ud til sundhedscentrene i en standardpakke
(”essential drugs”), suppleret med erfaringer fra blandt andet et mindre dansk-støttet
sundhedsprogram i Kenya, blev der udarbejdet lister over de medicintyper, der fremover
skulle importeres og distribueres. Planen var, at man bedst muligt og løbende ville
tilpasse sammensætningen af leverancerne til behovet i Tanzanias landdistrikter og minimere
spildet af nogle former for medicin og underforsyningen af andre. Programmet
omfattede støtte til at uddanne sundhedspersonalet ude på de mange centre i bedre
patienthåndtering og klinisk diagnosticering.
Medicinen blev indkøbt gennem UNICEF’s verdenslager (UNIPAC) i København,
hvor den blev pakket i mindre kasser (”rationkits”). Herfra blev den afskibet til Dar es
Salaam og kørt ud til klinikker og sundhedscentre på landet, hvor medicinen blev ordineret
af sundhedspersonalet. Udbringning af medicinen i solide indpakninger til de lokale
sundhedscentre skulle efter planen foregå hver måned. Ved at vælge denne distributionsform
forventede man at reducere svindet undervejs til klinikkerne. Det svind,
der derefter forekom, var typisk en følgevirkning af, at et ofte underbetalt eller ikke-betalt
sundhedspersonale delte ud eller solgte fra bagdøren, hvilket var vanskeligt at undgå.
En af de måder, hvorpå man søgte at mindske problemet, var ved gennem radioen
og med hjælp fra landsbykomiteerne og lokale partikontorer at oplyse om, hver gang
der var kommet nye medicinforsyninger frem til centrene.
125