Hele publikationen i PDF

Projektstøtte eller budgetstøtte på sektorniveau?
Længe før disse budgetproblemer hobede sig op, bredte der sig i disse år en gryende
erkendelse hos embedsfolk i de nordiske bistandsadministrationer af, at der var alvorlige
ulemper ved den traditionelle form for bistand til isolerede projekter, som ikke tog
hensyn til den bredere sammenhæng, projekterne indgik i. Dette gjaldt i særdeleshed i
lande som Tanzania, hvor bistanden efterhånden var kommet til at udgøre over halvdelen
af de offentlige investeringer.
Denne forståelse kom til udtryk allerede i årsberetningen for 1978, hvor der i Tanzaniaafsnittet
står som følger: ”På sundhedsområdet er der et nært samarbejde med Norge,
Sverige og Finland, som alle yder en væsentlig bistand inden for denne sektor. Det er
således aftalt, at man fremover vil afholde fælles sektorforhandlinger om bistanden til
sundhedssektoren, hvorved man dels opnår en bedre samordning af bistanden på dette
område, dels i høj grad letter den tanzanianske administration. På længere sigt er det
planen, at dette skal føre til, at der ydes dansk sektorbistand til Tanzanias sundhedssektor.
Denne tænkes gennemført på grundlag af årlige evalueringer af hele sektoren,
hvorefter Danmark efter nærmere aftalte retningslinier yder et generelt tilskud; sektorbistanden
fordeles således ikke på enkelte projekter inden for sundhedssektoren. Fordelen
herved vil være, at den danske bistand integreres fuldstændigt i det tanzanianske
sundhedssystem, idet man ikke fremover vil være afhængig af de ofte langvarige forhandlinger
om de enkelte projekter.”
Dette syn på bistandens fremtidige indretning, der her var blevet drøftet mellem de
nordiske embedsfolk, som administrerede bistanden til Tanzania, var forud for deres
tid. Der skulle gå næsten en snes år, før man begyndte på at føre det ud i livet.
Statslånene
I midten af 70’erne voksede udnyttelsen af de leverancebundne statslån, kulminerende
i 76/77 med udbetalinger på 127 mio. kr. til indkøb af udstyr i Danmark, fortrinsvis til
rørsukker- og cementproduktion.
Efter at den daværende danske minister for udviklingssamarbejde, Lise Østergaard, på
et møde i UNCTAD havde kundgjort, at Danmark ville eftergive tilbagebetalinger på
lån til de mindst udviklede lande, blev det meddelt Tanzanias regering i 1979, at tilbagebetalinger
på de første fire lån, der var ydet i perioden 1967-74, i alt 174 mio. kr., var
eftergivet.
Stigende bekymringer for Tanzanias økonomi og landbrug
Mod slutningen af 1970’erne var Danidas og andre donorers vurderinger af udviklingen
i Tanzania præget af en blanding af bekymring og behersket optimisme. Den forbedring
af betalingsbalancen, som den kortvarige stigning af kaffeprisen i 1977 udløste,
blev i de følgende år forvandlet til voksende betalingsbalanceproblemer. I årsberetningerne
for 1977/78 og 1978 (det danske finansår blev i 1978 ændret til at falde sam-
69