Hele publikationen i PDF

lige fakultet og fuld finansiering af et par andre, heraf den ene som leder af det økonomiske
fagområde.
Den første danske statslånsaftale med Tanzania blev indgået i 1967.
I slutningen af 1960’erne skete der et gennembrud for et mere omfattende bistandssamarbejde
med Tanzania, da der fra 1968 til 1970 blev givet støtte til at finansiere en
halv snes nye projekter, hvoraf de fleste var beskrevet i landets anden femårsplan. Der
var hovedsagligt tale om engangstilskud til at opføre sygehusbygninger, ”secondary
schools” og et lærerseminarium i Iringa, som der også blev knyttet 4-5 danske lærere
til. Et par projekter fra denne periode udgjorde begyndelsen til langvarige danske engagementer:
nemlig støtten til landbrugsfakultetet i Morogoro og til Tanzania Rural Development
Bank.
Mere nordisk
I slutningen af 1960’erne blev der også indgået aftaler om to nye fællesnordiske projekter.
Det ene var et landbrugscenter i Mbeya, som skulle udføre forsøgsvirksomhed
(husdyr og planteavl med afgrøder, som de nordiske eksperter var fortrolige med hjemmefra)
og tjene som ramme om at træne konsulenter, som kunne formidle forsøgsresultaterne.
Af den oprindelige nordiske bevilling til projektet fra 1969 på 62 mio. danske
kroner var den danske andel igen en femtedel. Hertil kom et antal nordiske eksperter.
Projektet, der blev administreret af Finida, blev ikke nogen stor succes. Udgifterne til
det var meget høje i forhold til de tanzanianske udgifter til al forskning og træning
inden for landbruget, og set i det perspektiv bidrog den nordiske indsats kun lidt til at
afhjælpe det store udækkede behov for støtte til forsøgsarbejdet med basale fødevareafgrøder.
Et andet nordisk projekt, som startede i 1970, var en forvaltningshøjskole i Morogoro,
hvor den nordiske indsats blev administreret af Norad. Institute for Development Management,
Mzumbe, som skolen hed, havde til formål at gennemføre efteruddannelseskurser
fortrinsvis på mellemniveauer for offentligt ansatte og ansatte i eksisterende
og nye statslige selskaber. Den oprindelige nordiske bevilling var på 60 mio. danske
kroner, hvoraf det danske bidrag udgjorde 12,8 mio. danske kr., som senere blev forhøjet
til 16,5 mio. kr.
I ingen andre lande blev der indgået aftaler om så mange fællesnordiske bistandsprojekter
som i Tanzania. De relativt omfattende fællesnordiske indsatser, som blev iværksat
i anden halvdel af 1960’erne, kan forklares med succesen af det første nordisk-tanzanianske
projektsamarbejde i Kibaha, men det afspejler også, at Tanzania i disse år var
ved at blive et hovedsamarbejdsland for alle de nordiske lande. De fællesnordiske projekter,
som blev støttet af den fællesnordiske ministerkomité, styrkede kontakten i disse
år mellem de kontorer i de fire landes bistandsadministrationer, som varetog det bilaterale
bistandssamarbejde med Tanzania.
63