Hele publikationen i PDF

3: Anneks
Nogle dansk-støttede programmer og
projekter
I det følgende beskrives en række dansk-støttede programmer og projekter. Med undtagelse
af støtten til hiv/aids-bekæmpelse er der tale om relativt langvarige indsatser,
som blev indledt engang i 1970’erne, og som var udfaset i midten af 1990’erne.
1) Det nordiske Andelsprojekt
Da man i de nordiske andelsbevægelser tidligt tog initiativ til et samarbejde med kooperationen
i Tanzania, stod man over for kooperative foreninger, hvoraf nogle var flere
årtier gamle og havde en særlig placering i den udvikling i landet, som nu fandt sted.
Som indledning til den følgende beskrivelse af det mangeårige samarbejde mellem
Tanzania og de nordiske lande omkring den kooperative udvikling i landet er det derfor
formålstjenligt med en noget mere omfattende beskrivelse af den historiske baggrund
for denne ”case” end i de ”case studies”, som følger efter.
Kolonitidens kooperation
Kooperationen i Tanzania så dagens lys i midten af 1920’erne, da der blev oprettet kooperative
salgsforeninger blandt kaffedyrkerne på skråningerne af Kilimanjaro. De
blev senere sluttet sammen i den succesrige Kilimanjaro Native Cooperative Union. I
1932 blev der udstedt en forordning i Tanganyika, som foreskrev, at nye foreninger
skulle registreres efter først at være blevet godkendt af koloniadministrationen. Som
betingelse for godkendelsen skulle medlemmerne af en forening vedtage love, som var
i overensstemmelse med de kooperative principper: frivillighed, ”én mand én stemme”,
demokratiske valg af ledere, m.m. Det blev pålagt registratorens kontor at overvåge og
bistå med at føre regnskab og sikre revisionen. Såfremt foreningerne ikke levede op til
de kooperative principper, eller der blev konstateret uregelmæssigheder i forretningseller
regnskabsførelse, skulle registratoren om nødvendigt ophæve foreningerne.
En alvorlig afvigelse fra de universelle kooperative principper havde dog allerede fundet
sted i 1929, da koloniadministrationen gjorde det tvungent for de indfødte kaffedyrkere
at være medlem af en forening. Som begrundelse angav man hensynet til kvalitetssikringen,
som var af betydning for de priser, man kunne opnå for kaffen ved eksport.
89