Hele publikationen i PDF

elektricitet samt tyverisikring. Uden denne begrænsning ville projektet, skønnede man,
være blevet alt for stort og umuligt at kontrollere. Arbejdet med disse komponenter resulterede
alt i alt i store forbedringer af bygningerne og af sikkerheden. Renoveringen
af lofter og tage var nok i det lange løb det mest udgiftsbesparende, eftersom det har
modvirket et hurtigt forfald af bygningerne. De klimatiske forhold varierer en del
inden for det enorme landområde, projektet dækkede, men i store dele af Tanzania er
varme kombineret med højt fugtindhold hård ved bygningerne. Blandt andet på grund
af problemer med vandforsyningen mange steder var arbejdet med vandforsyning og
sanitet heller ikke problemfrit.
Udover renovering og istandsættelse havde projektet som nævnt også til formål at instruere
lokale håndværkere (”fundis”) og at briefe skolernes personale i forebyggende
vedligeholdelse. Renoveringen var det alt dominerende i de første par år af projektperioden,
hvor et egentligt trænings- og uddannelseselement blev nedprioriteret. Fra 1984
blev der lagt mere vægt på træningskomponenten. På hver skole blev der oprettet en
forebyggende vedligeholdelsesenhed og vedligeholdelsesarbejderne blev udført nogenlunde
regelmæssigt. Der blev især fokuseret på at udføre mindre reparationer. I begyndelsen
af 1990’erne var op mod 3000 lokale håndværkere blevet instrueret i at udføre
de udvalgte vedligeholdelsesarbejder.
Derimod blev der nok ikke gjort tilstrækkeligt for at fremme forståelsen hos personale
og elever for en adfærd, som kunne bidrage til at bevare bygninger og installationer i
god stand. Det gjaldt ikke mindst de sanitære installationer, hvis udformning de færreste
elever kendte fra deres hjemegn, før de blev konfronteret med de højere kost- og
almenskolers moderne, sanitære indretninger. I forbindelse med den fulde tanzanianske
overtagelse af programledelsen i 1992 blev der derfor aftalt et kursusprogram, udformet
af et dansk konsulentfirma, som frem til 1995 skulle fremme ansvaret for vedligeholdelse
hos personale og elever.
Evaluering
I en uafhængig evalueringsrapport fra begyndelsen af 1990’erne vurderede man, at den
fælles dansk-tanzanianske indsats for at renovere de nærved 150 statsskoler havde imødekommet
nogle af landets mest påtrængende behov inden for undervisningssektoren
i 1980-90’erne. Ikke mindst landets ”secondary schools” havde været ramt af de vanskelige
tider i landet. Såvel kvaliteten som omfanget af undervisningen led under
manglende bevillinger til lærerlønninger, undervisningsmaterialer m.m. Under sådanne
forhold er det en universel erfaring, at vedligeholdelse af bygninger og inventar forsømmes.
Den danske støtte blev ydet i en periode, hvor man var nær på – og i nogle
tilfælde havde passeret – grænsen til den totale nedbrydning. 80-90.000 ”secondary
school”-elever, svarende til mere end halvdelen af landets ”secondary school”-kapacitet,
oplevede en tiltrængt forbedring af deres undervisningsmiljø, som forhåbentligt
også var til gavn for de nye årgange.
139